Luk

Arsenal tilbage på sporet efter Martinelli-kasse

| Premier League | 24 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Newcastle 2-0
Premier League
56' 1-0 Bukayo Saka
66' 2-0 Gabriel Martinelli

Arsenal satte lørdag Newcastle på plads, da de hjemme i London vandt med 2-0 i Premier League. Her kom Gabriel Martinelli på tavlen efter få minutter på banen.

Arsenal skulle lørdag forsøge at komme tilbage på sporet efter den store nedtur mod Liverpool, da de hjemme i London fik besøg af Newcastle i Premier League.

Her havde gæsterne for første gang Eddie Howe med på sidelinjen, da manageren har siddet ude med corona.

I lørdagens Premier League-duel kom Arsenal bedst fra start, hvor Bukayo Saka var tæt på at skabe stor jubel på Emirates. Her blev englænderen sendt i dybden, hvor han efterfølgende forsøgte sig med et skud, men skarpheden manglede hos Saka.

Newcastle kom også bedre med i kampen, og de var også tæt på at få måltavlen i gang. Efter en halv time bankede Jonjo Shelvey bolden mod mål fra distancen, men Aaron Ramsdale hev en stor redning frem.

Inden pausen troede alle i London dog, at Arsenal ville bringe sig på 1-0, da der blev slået et indlæg ind i boksen til Emile Smith Rowe, som satte panden på. Martin Dubravka afviste dog med en fin redning inde på stregen.

Riposten endte dog for fødderne af Pierre-Emerick Aubameyang, som blot skulle prikke bolden over stregen, men på en eller anden måde endte angriberen med at sparke den på stolpen.

Stor jubel i London

Efter pausen kom forløsningen dog for Mikel Arteta og co., da Saka endnu en gang fik vist sig flot frem.

Her satte Arsenal et godt angreb sammen, hvor Nunu Tavares modtog bolden i feltet og spillede Saka fri. Den engelske landsholdsspiller bankede efterfølgende resolut bolden ind i netmaskerne til 1-0.

Det blev dog endnu bedre for hjemmeholdet, da Gabriel Martinelli kom på banen efter 64 minutter. Brasilianeren kom nemlig på tavlen blot to minutter efter med en flot scoring.

Her kunne Martinelli løbe i dybden og modtage et fremragende indlæg fra Takehiro Tomiyasu, hvor brasilianeren så valgte at flugte bolden ind i kassen til 2-0.

Nu havde Howe og co. travlt, hvis de ville hjem fra hovedstaden med point i bagagen, og den nye manager sendte da også Miguel Almiron og Jacob Murphy i aktion.

Det hjalp dog ikke på gæsternes chancer, da det i stedet var Arsenal, som var tæt på at udbygge føringen. Alexandre Lacazette kom nemlig frem til en fin mulighed i slutfasen, men franskmandens afslutning røg forbi den ene opstander.

Der kom ikke flere mål i opgøret, og dermed var det Arsenal, som kunne forlade Emirates med en 2-0-sejr over Newcastle i Premier League.

Mikel Arteta og co. har nu samme antal point som West Ham på fjerdepladsen i rækken, da de står noteret for 23 point.


Af Raymund Nelausen

24 kommentarer

BobF 15:28          
fremragende af martinelli, ringe indsats af auba. fedt at vinde mod et betonforsvar
ArsenalMand 15:30          
Super god kamp.
Ødegaard skuffede mig, men fedt at se Lokonga og Tavares slå tilbage efter Liverpool kampen - og fedt de fik chancen for det.
Stabilt og sikker, med små individuelle udfald.

Klar til Old Trafford!
Miraaa123 15:31          
Take aways.
Godt med en sejr. Vores defensiv ser mere stabil ud end jeg husker den har gjort i meget meget lang tid.
Tavares tilbyder noget. Han kommer til at have kampe som dem mod Liverpool, men han er rå, og dynamisk.
Tænk hvordan vi kunne spille og vinde hvis vi havde en angriber der faktisk passede ind på holdet, modsat Auba. Vi ender sikkert som nr 6 eller 7, alene af den grund at det kan ikke fortsætte med at være de unge spillere, og forsvaret der scorer mål for os.
Ødegaard er ren middelmådighed i 90% af tiden han spiller. Hist og her laver han en fin tværaflevering, og det er det.
Ramsdale er helt igennem fantastisk, og efter min mening den bedste målmand i ligaen i denne sæson indtil videre (sammen med Mendy) .

Den store test kommer de næste 2 kampe! De bliver kampe der definere om vi har rykket os. Taber vi dem, synes jeg egentligt overordnet set vi er det samme sted som for 2 år siden. Hvis vi fx vinder begge, så er det svært ikke at købe Artetas projekt.
martin.hein 15:36          
Som tilhænger af Newcastle, må jeg bare ønske at de rykker ned.
De spiller så forfærdeligt defensivt fodbold, at man væmmes ved det.
Det har stået på siden Benitez kom til.
Fodbolden har udviklet sig siden, og så ansætte en ny manager, hjælper nu ikke.
Eddie Howard har jo ikke det der skal til.
Nej, lad os få en moderne manager med en anden tilgang til spillet - offensivt !
NUFC har vel i snit maks 30 % af spillet. Og mig bekendt så scorer man ikke mål hvis man IKKE har bolden….
jacobaugust 15:36          
God sejr!

Tavares og Saka som de bedste.
Ødegaard som klart den svageste. Underligt nok bringer han kun noget i presspillet, hvilket er dejligt, men på en dag som i dag er det jo ham der skal dirke modstanderen op. Men hans omgang med bolden er langsom og passiv og alt for mange rimeligt simple stikninger der er upræcise. Han skal hanke virkelig op i sig selv!

Lokonga har vidst kun et tempo han kan løbe i :D mellemting mellem at jogge og sprinte. Det ser fandeme spøjst ud.
ArsenalMand 15:37          
Enig @Miraaa123
4 eller 6 point ville være rigtig fedt for selvtilliden og troen på projektet.
3 point vil være godkendt, medmindre man falder sammen i den ene, som mod Liverpool.
jacobaugust 15:38          
Helt enig @Miraaa123!

Hvad synes du om Lokonga indtil videre?
Tirsdag 25. januar
Mandag 24. januar