Luk

Arteta efter Saints: Dominerede dele af spillet

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Southampton - Arsenal 1-3
Premier League
3' 1-0 Stuart Armstrong
8' 1-1 Nicolas Pépé
39' 1-2 Bukayo Saka
72' 1-3 Alexandre Lacazette

Arsenal-træner Mikel Arteta var en yderst tilfreds mand efter 3-1-sejren over Southampton, hvor han følte, at London-klubben dominerede faser af spillet fuldstændigt.

Arsenal kom tirsdag aften bagud på udebane mod Southampton, men Mikel Artetas tropper fik alligevel vendt det hele på hovedet og vandt opgøret med 3-1. 

Det glæder selvsagt Arsenal-chefen, der dog også hæftede sig ved det gode spil efterfølgende.

- Der var faser af spillet, hvor vi dominerede fuldstændigt, så komfortable ud og scorede nogle gode mål, selvom det er svært at vinde her. Vi var meget bedre i det opbyggende, og vi satte ikke os selv i problemer. Vi var kliniske og mere effektive, og når vi var nødt til at forsvare dybt, så så vi komfortable ud. 

- Vi indkasserede efter en dødbold, men jeg kunne virkelig godt lide holdets karakter. At komme bagud med 1-0 efter hvad der sket forleden - reaktionen, selvtilliden, måden at spille på - det var positivt, siger Arteta til BBC.

Arsenal ligger efter sejren nummer otte i Premier League med 30 point.

 


Af Andreas Roesen
Lørdag 6. marts