Luk

Arteta gentager: Kom hjem til Arsenal, Wenger

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Southampton
Premier League (11/12)
Oddset 1,65 4,10 5,10
bet365 1,60 4,00 5,50

Mikel Arteta gentager, at han godt kunne tænke sig Arsene Wenger tilbage i Arsenal. I hvilken rolle ved han ikke, men Wenger måtte gerne være tættere på. 

Tidligere har Mikel Arteta talt i rosende vendinger om sin tidligere manager i Arsenal Arsene Wenger, som, spanieren forklarede, blandt andre var med til at inspirere ham til at blive manager selv. 

Det har tidligere fået den nuværende Arsenal-manager til offentligt at melde ud, at han godt kunne tænke sig Wenger tilbage til London-klubben i en eller anden facon, og det gentager han nu torsdag. 

- Jeg talte med ham, da vi var inde og se filmen 'Arsene Wenger: Invincible'. Det var ret behageligt at se ham og snakke med ham, sagde Arteta forud for lørdagskampen imod Newcastle i Premier League ifølge Sky Sports.

- Forhåbentlig kan vi få ham tæt på, fordi jeg tror han ville have det godt med at se, hvordan han kunne skabe omgivelserne omkring sig, når han er her.

- På grund af respekten, beundringen og kærligheden som alle i klubben har for, hvad han har udført, og for hvad han repræsenterer som en person i klubben.

Hvilken rolle Wenger skulle have helt praktisk, kunne Arteta dog ikke svare på. 

- Det kan jeg ikke fortælle jer nu, men hvad jeg kan sige er, at jeg godt kunne tænke mig at have ham tættere på mig rent personligt, fordi jeg tror, at han ville være en stor hjælp, forklarer Arteta.

- Jeg tror, at han vil være en stor hjælp for klubben. 

- Ting tager tid, og jeg tror, at han selv skal bestemme timingen, men hvad jeg kan sige er, at fra min side – og jeg tænker det på alles vegne – ville vi være begejstrede for at have ham meget tættere på.

Wenger, som i dag arbejder med udvikling af fodbold i FIFA, har tidligere udtalt, at han godt kunne forestille sig at vende tilbage til fodboldverdenen – måske som landstræner eller lignende – på trods af sin alder på 72 år. 


Af Kristoffer Lind Pedersen
Tirsdag 7. december