Luk

Arteta om bænket Leno: Ingen garantier

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Aston Villa
Premier League (22/10)
Oddset 1,90 3,65 4,00
bet365 1,85 3,60 4,00

I weekenden var nyindkøbte Aaron Ramsdale med fra start i Arsenal-målet, og Mikel Arteta vil ikke garantere, at Bernd Leno vender tilbage i målet til næste kamp.

Der er skruet op for duellen om spilletid i Arsenals mål. Efter en forfærdelig sæsonstart fik Aaron Ramsdale sin første chance fra start i lørdags, og han endte med at holde nullet i sejren mod Norwich.

Mikel Artetas keepervalg har fået de engelske medier til at stille spørgsmålstegn ved, om Ramsdale nu bliver førstevalg, og her vil Arteta ikke afvise noget til weekendens brag mod Tottenham.

- Jeg er ham, som vælger holdet, og nogle gange kan jeg læse ting, som jeg endnu ikke har besluttet selv.

- Jeg har ideer om det, men jeg har ikke taget en beslutning om lørdag, hvor vi spiller derbyet om Nordlondon.

- Jeg har sagt til dem begge, at der ikke er garantier, og det har jeg sagt til målmændene i de sidste to-tre år, at det gør vi ikke.

- Selvfølgelig, var det ikke fedt for Bernd at høre, da jeg fortalte ham, at han ikke skulle spille, men han professionel og en stor person, siger Arteta til Sky Sports.

Arsenal hentede Ramsdale denne sommer i Sheffield United.


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober