Luk

Arteta om bizart 1-0-mål: Aldrig set lignende

| Premier League | 27 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Arsenal 3-2
Premier League
13' 0-1 Emile Smith Rowe
44' 1-1 Bruno Fernandes
52' 2-1 Cristiano Ronaldo
54' 2-2 Martin Ødegaard
70' 3-2 Cristiano Ronaldo

Arsenal bragte sig foran 1-0 på skørt mål mod Manchester United, hvor David de Gea lå skadet. London klubbens træner, Mikel Arteta, har aldrig set noget lignende.

Der var et traditionsrigt opgør på plakaten torsdag aften i Premier League. 

Arsenal gæstede Manchester United, og det var London-klubben, der kom bedst fra start, da de bragte sig foran efter 13 minutters spil. 

I forbindelse med et hjørnespark trådte Fred ned over foden på David de Gea, der gik i græsset. 

Normalt vil en dommer stoppe kampen, når en keeper lå skadet, men han nåede ikke at blæse i fløjten, inden Emile Smith Rowe sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet, efter den var clearet ud til ham. 

Reglerne foreskriver ellers, at keeperen skal være funktionsdygtig, men målet fik lov at stå. En speciel situation - også for Arsenal-træner Mikel Arteta.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Beslutningen ligger hos dommeren og VAR tjekkede det også, og de dømte mål, siger han til Amazon.

Til trods for føringsmålet rejste Arsenal tomhændede hjem, da de endte med at tabe 2-3. 

- Det er, som det er. Hvis du indkasserer tre mål på Old Trafford, så er det svært at få et resultat. Jeg var skuffet over, at vi indkasserede de mål. 

- Vi er kommet langt siden kampen på Anfield. Vi var i stand til at holde fast i vores gode perioder i længere tid. Når vi var i kontrol, så havde vi bedre struktur og skabte chancer. Da vi udlignede til 2-2, skulle vi have skabt momentum og fået sejren. 

Arsenal er efter nederlaget på en femteplads, men de kan falde en placering, hvis Tottenham vinder den kamp, de har i hånden mod Burnley.


Af Andreas Roesen

27 kommentarer

Betjenten 07:03          
Men det er vel meget simpelt. Han er funktionsdygtig. Han er jo ikke skadet, så hvad er det der gør at han ikke er funktionsdygtig - ud over hans dårlige dømmekraft om at lægge sig ned?
Miraaa123 07:08          
Vi er kommet langt siden Liverpool kampen??
Uha ja, en 2-0 sejr hjemme mod sidste pladsen og et flovt nederlag til United. Sikke vi har rykket os!

Jeg har kaldt den for nogle tråde siden. Vi ender som nr 7-8 i år. De unge spillere og dødbolde kan ikke blive ved med at redde vores og især Artetas røv. De får form dyk. Sådan er det bare. De spillere der skulle hjælpe os i form af Partey, Lacazette, Aubameyang og Pepe er total skuffende/spiller ikke..
hollie 07:21          
Vores centrale midbane er elendig. Der skal hentes 2 mand til sommer. Væk med Auba og Laca også og ind med en angriber med verdenklassepotentiale, Vlahovic, Adeyemi.
Titi81 07:55          
Jeg er glødende unitedfan. Men jeg er ved at have fået nok af det filmeri. De Gea kan jo sagtens spille. Men den moderne fodboldspiller smider sig jo for et godt ord.
Og det gør de fordi det kan betale sig. Det kunne det så ikke her. Mon ikke De Gea bliver stående næste gang? Det er også en hån for dem der rent faktisk er skadet... Ulven kommer..
brefsgaard 08:07          
Det er fuldstændig vanvittig så meget Auba er faldet i niveau. Han skal simpelthen væk til januar og der skal hentes en anden ind. Kom gerne med en kampafgørende spiller ligesom Auba var i starten af arsenal tiden. Så kunne vi måske blande os i toppen istedet for subtop.
Cone 08:23          
Det havde klædt Arsenal at nulstille den føring ved at lade United score lige efter. Ikke meget i sportens ånd at score på en skadet målmand. Same old Arsenal...
TheUnitedWay 08:25          
Altså hvis man bliver trådt over hælen gør det pænt ondt. At Betjenten med sine Liverpool-briller ikke kan se det er ingenlunde overraskende :-)

Klar dommerfejl dér :)
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar