Luk

Arteta om mulig lækage: Vil få konsekvenser

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Wolverhampton
Premier League (29/11)
Oddset 2,05 3,30 3,80
bet365 2,05 3,40 3,75

Mikel Arteta vil undersøge, hvor historien om et slagsmål mellem David Luiz og Dani Ceballos kommer fra, og det vil få konsekvenser, hvis det er fra en Arsenal-ansat, siger han.

I denne uge skrev The Athletic, at David Luiz og Dani Ceballos var røget i totterne på hinanden til en træning, hvor Luiz angiveligt slog Ceballos i hovedet, så spanieren fik en blodtud.

Fredag afviste Mikel Arteta helt og holdent, at der er problemer mellem de pågældende spillere, men Arsenal-bossen bekymrer sig alligevel over, hvor den historie stammer fra.

Det har han tænkt sig at undersøge, og skulle det vise sig, at nogen fra Arsenal har lækket historien til pressen, vil det få konsekvenser.

- Jeg kan overhovedet ikke lide det, og jeg vil finde ud af, hvor det kommer fra. Hvis det er tilfældet, går det fuldstændig imod, hvad jeg forventer af alle i forhold til det privatliv og den fortrolighed, som vi har brug for, og det vil få konsekvenser, siger Arteta ifølge The Guardian.

Arsenal gæster søndag Premier League-oprykkerne fra Leeds.


Af Martin Schmidt
Fredag 27. november
Torsdag 26. november