Luk

Arteta om Ødegaard: Får nok et par opkald

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Burnley - Arsenal
Premier League (06/03)
Oddset 5,40 4,00 1,62
bet365 5,00 4,00 1,66

Mikel Arteta blev efter gårsdagens nederlag i FA Cup spurgt ind til status på Martin Ødegaard, og han forventede at få et par opkald i løbet af lørdagen.

Arsenal kædes for tiden heftigt sammen med Real Madrids norske offensivspiller Martin Ødegaard, som skulle være på vej til Premier League-klubben på en lejeaftale.

Efter Arsenals FA Cup-exit mod Southampton lørdag blev manager Mikel Arteta spurgt ind til, om Arsenal var tæt på at hente Martin Ødegaard.

- Jeg ved det ikke. Vi har spillet i dag, så siden i går aftes (fredag, red.) har jeg ikke noget nyt. Men formentligt, så får jeg et par opkald og ser, hvor vi står med alle aftaler, sagde Arteta ifølge Standard.

Arteta blev desuden spurgt ind til, om en tilgang af Ødegaard kunne være skidt nyt for unge Emile Smith Rowe, som på det seneste har taget gode skridt i sin udvikling hos Arsenal.

- Jeg kan ikke tale om spillere, der ikke er vores. Vi har en meget klar idé om, hvordan vi ønsker, at vores spillere skal udvikle sig og hvad de skal gøre for at kunne det. Alle de beslutninger, vi træffer, tages for at underbygge deres udvikling og forsøge at give dem den bedste chance.

Martin Ødegaard skulle angiveligt selv have bedt om et nyt udlån fra Real Madrid, fordi han ikke får nok spilletid.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 2. marts