Mikel Arteta kalder det et privilegie at have spillet og trænet Mesut Özil, som søndag skifter Arsenal ud med Fenerbahce.
Mesut Özils skifte til Fenerbahce er søndag blevet officielt og i den forbindelse takker den nuværende Arsenal-manager og Özils tidligere holdkammerat, Mikel Arteta, for tiden, de to har tilbragt sammen.
- Mesuts præstationer i Arsenal er ubestridte. Det var et privilegium at spille ved siden af ham og, mere nutidigt, træne ham. Hans kreativitet og overblik førte til mange mål i hans tid i Arsenal-trøjen, siger Arteta til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Mesut var en central del af mange store øjeblikke for klubben over de seneste år, heriblandt de tre FA Cup-finalesejre. Disse successer vil altid være en del af vores historie.
- Vi takker Mesut og ønsker ham alt det bedste i Fenerbahce.
Özil spillede 254 kampe i Arsenal, scorede 44 mål og lavede 77 oplæg.
8 kommentarer
Kan tre år/tre sæsoner ikke defineres som mange? Beklager.