Luk

Arteta til holdet: Fansene med når vi er gode

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Crystal Palace 2-2
Premier League
8' 1-0 Pierre-Emerick Aubameyang
50' 1-1 Christian Benteke
73' 1-2 Odsonne Edouard
90' 2-2 Alexandre Lacazette

Alexandre Lacazette fortæller, at Mikel Arteta i mandagens opgør fortalte spillerne, at når de spiller godt, er fansene med dem, og det var det, som franskmanden prøvede at bringe på banen.

Arsenal sikrede sig mandag aften i de absolut sidste minutter en 2-2-udligning på hjemmebane mod Crystal Palace, efter at Alexandre Lacazette fulgte op på en ripost i Crystal Palace-feltet.

Lacazette startede på bænken, men kom på banen i anden halvleg ved stillingen 1-1, og i sidste ende blev han redningsmand for Arsenal. 

Efter kampen fortalte han, at han prøvede at få fansene med hjemmeholdet, for det havde Mikel Arteta påpeget var nødvendigt.

- Arteta fortalte os, at når vi spiller godt, er fansene med os. Det er, hvad jeg prøvede at bringe. Når fansene er med os, giver det os spillere energi. Vi har brug for at give dem, hvad de vil have.

- Vi viste, at vi har karakter. Selv når vi er bagud, giver vi ikke op, forklarer Lacazette til Sky Sports.

Om sin egen præstation sagde Lacazette.

- Det var mit første mål i sæsonen. Jeg ved, at jeg bliver nødt til at arbejde hårdt for at få nogle minutter, og jeg prøver at nyde det så meget som muligt, når jeg er på banen, siger den franske angriber.

30-årige Lacazette har taget hul på sin femte sæson i Arsenal, hvor han i starten af sæsonen mest har lignet en indskifter for klubben.

Franskmanden ved dog stadig, hvor målet står, da kassen i går, var hans tredje i sæsonen i alle turneringer.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 29. november