Luk

Asger S. og Makienok blev helte i 2. Bundesliga

| 2. Bundesliga | 1 kommentar

Asger Sørensen blev matchvinder for Nürnberg, der i overtiden vandt 2-1 over Würzburger Kickers i 2. Bundesliga. Simon Makienok scorede og assisterede for St. Pauli, der fik 2-2 mod Aue.

Asger Sørensen var som vanligt med fra start for Nürnberg, der søndag bød Würzburger Kickers op til dans i 2. Bundesligaen.

Danskeren fik en hovedrolle i overtiden, for her blev han matchvinder med sit mål til 2-1 til Nürnberg.

Sørensen stod ganske umarkeret i feltet og headede et indlæg i kassen, og så kunne Nürnberg juble over sejren, der sender dem på ottendepladsen.

Makienok blev super-sub
Simon Makienok var andetsteds bænket for St. Pauli, men da danskeren kom ind med ti minutter igen, skete der ting og sager ved stillingen 2-0 til Aue.

Først stod Makienok for en assist til Max Dittgen, der reducerede til 1-2, inden danskeren kort efter havde et forsøg på overliggeren.

I det allersidste minut dukkede Makienok så op på en returbold efter et frispark i feltet, og således endte det 2-2.


Af Sara Margren
Onsdag 26. januar