Luk

Atalanta-bomber sikrede remis mod Ajax

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Ajax 2-2
Champions League gruppe D
30' 0-1 Dusan Tadic
38' 0-2 Lassina Traore
54' 1-2 Duvan Zapata
60' 2-2 Duvan Zapata

Efter en god første halvleg gik Ajax til pause foran 2-0, men Atalanta sled sig tilbage og fik 2-2 takket være to mål af Duvan Zapata.

Atalanta udspillede FC Midtjylland med 4-0 i sæsonens første Champions League-gruppekamp, og derfor havde italienerne selvtilliden i top før tirsdagens hjemmekamp mod Ajax.

Hollænderne åbnede gruppen med et smalt 0-1-nederlag til Liverpool, men Ajax skulle præstere en glimrende første halvleg mod Atalanta.

Efter en halv times tid tog Ajax føringen, da Dusan Tadic omsatte et straffespark til 1-0, og godt skulle blive endnu bedre små ti minutter senere.

Her var angriberen Lassina Traore nemlig på pletten og lykkedes i to omgange med at få bolden over stregen, og således kunne Ajax glæde sig over en flot 2-0-føring efter en god første halvleg.

Atalanta kom dog stærkt ud efter pausen, og allerede efter ni minutters spil lykkedes det italienerne at få reduceret til 1-2 på mål af Duvan Zapata, der dukkede op ved bageste stolpe og stangede bolden i mål.

Den stærke frontløber fik tilsyneladende smag for det, for bare seks minutter senere var han igen på plads og sendte med et hårdt skud Atalanta på omgangshøjde med målet til 1-1.

Ajax havde et par nærgående forsøg i kampens afslutning, men det blev ved de fire scoringer og sluttede derfor 2-2 i Italien.

Resultatet betyder, at Atalanta har fire point for to kampe, mens Ajax har et enkelt, og dermed indtager italienerne andenpladsen bag Liverpool, mens hollænderne er treer foran FC Midtjylland.


Af Martin Schmidt
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november