Luk

Atalanta-chef om nederlag: Spillerne var trætte

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Verona 0-2
Serie A
62' 0-1 Miguel Veloso
83' 0-2 Mattia Zaccagni

Atalantas træner Gian Piero Gasperini mener, at trætheden hos hans spillere efter landsholdspausen var skyld i lørdagens nederlag til Verona.

Atalanta tabte lørdag aften i deres optaktskamp til midtugens Champions League-opgør mod FC Midtjylland.

Verona tog fra Bergamo med en 2-0-sejr, og det skyldes mest af alt træthed hos Atalanta-spillerne. Det sagde træner Gian Piero Gasperini efter kampen til DAZN.

- Vi skabte masser af muligheder, men så satte trætheden ind, mens COVID-19 gjorde, at vi var tyndt besat, så oppe foran var vi ikke så skarpe, som på resten af holdet i dag, siger han og giver eksempler:

- Det eneste problem for Duvan Zapata i aften var, at han ikke er i den bedste fysiske forfatning efter hans landskampe. De ting sker, og det er en skam. Du kunne tydeligt se det på ham i dag.

- Papu Gomez og Josip Ilicic gjorde det godt fra start, men blev også trætte. Jeg er ikke tilfreds med resultatet, men jeg er tilfreds med præstationen, siger Gasperini.

FC Midtjylland kan håbe på, at træthed stadig præger Atalanta tirsdag, hvor midtjyderne skal forsøge at få revanche for den gevaldige lussing, italienerne gav dem på MCH Arena i det omvendte opgør.

Kampens spilles tirsdag aften klokken 21.00.


Af Jonas Nielsen
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar