Luk

Atalanta-comeback sikrede CL i næste sæson

| Serie A | 7 kommentarer
Highlights: Atalanta - Sassuolo (Serie A)
Highlights: Sassuolo - Roma (Serie A)
Atalanta-comeback sikrede CL i næste sæson
Foto: Getty Images

Infoboks

Atalanta - Sassuolo 3-1
Serie A
19' 0-1 Domenico Berardi
35' 1-1 Duvan Zapata
45' 1-1 Domenico Berardi
53' 2-1 Alejandro Gomez
65' 3-1 Mario Pasalic
83' 3-1 Francesco Magnanelli

Atalanta kom bagud med 1-0, men holdet rejste sig og slog Sassuolo med 3-1 i Serie A, hvilket betyder, at holdet kan se frem til Champions League-kampe i den kommende sæson.

Atalanta kunne søndag aften sikre sig en plads i næste sæsons Champions League-gruppespil, hvis holdet på hjemmebane formåede at besejre gæsterne fra Sassuolo.

Anelserne for Atalanta blev dog bange, da Sassuolo bragte sig foran efter 19 minutters spil.

Efter en omstilling leverede Alfred Duncan en fornem assist, som Domenico Berardi knastørt sparkede i kassen til 1-0.

Hjemmeholdet fik dog bragt balance i tingene i første halvleg. Efter en rodet affære i feltet fik Duvan Zapata skovlet bolden over stregen og udlignet til 1-1.

I de døende sekunder af anden halvleg opstod der tumult mellem de to holds spillere, og det førte i sidste ende til, at Sassuolo-målscorer Domenico Berardi blev udvist, og udeholdet skulle derfor kæmpe sig til point med ti mand i anden halvleg.

Otte minutter efter pausen kom Atalanta så foran, da Alejandro Gomez var først på en ripost og chippede bolden over Sassuolo-keeperen til 2-1.

12 minutter senere sendte den tidligere Chelsea-spiller Mario Pasalic så endegyldigt Atalanta på kurs mod Champions League i næste sæson, da han headede Alejandro Gomez' indlæg over stregen til 3-1.

I kampens sidste ti minutter blev Sassuolo reduceret med endnu en mand, da Francesco Magnanelli fik sit andet gule kort og fik marchordre.

Der blev aldrig spænding om udfaldet, og med en 3-1-sejr sikrede Atalanta sig en plads i næste sæsons Champions League-gruppespil.

Det er første gang, at klubben kvalificerer sig til Champions League-gruppespillet.


Af Daniel Laursen

7 kommentarer

Foggy 22:35          
Fortjent. De spiller noget af det bedste bold i Serie A i denne sæson.

Jeg håber bare, at de holder på stammen og bliver ekskluderet, hvis de sælger ud.
Grandt 22:40          
Hvis ikke jeg tager helt fejl er det også deres bedste serie A placering nogensinde! Helt fantastisk udvikling klubben har været igennem de sidste par sæsoner :D
KM2014 22:43          
Hvis ikke jeg tager helt fejl er det også deres bedste serie A placering nogensinde! Helt fantastisk udvikling klubben har været igennem de sidste par sæsoner :D
Det er det også. I 16/17 blev de nr 4 og det var den bedste indtil denne.
Mr Right 22:50          
Italiens Ajax. De spiller sammen med napoli det flotteste fodbold i Stølelandet. Fedt de bygger et nyt stadion og i øvrigt har en god økonomi. Synd for Milan og Roma.
Albanian.Rossoneri 22:56          
Fuld fortjent til Bergamo byen og holdet.
haraltidret 23:24          
Fuldt fortjent at Atalanta snupper en Chl plads og bronzemedaljerne i denne sæson. Forhåbentlig kan de holde sammen på holdet, og måske endda bygge lidt på nu hvor der kommer indtægter fra CHL.
SkeletonBjitch 13:39          
Man kan undre sig over at Fck kunne slå dem ud over 2 kampe. Det skal selvfølgelig siges at deres egene liga var knapt nok gået igang samtidig med FCK havde spillet en del kampe på daværende tidspunkt. Kampene var også rimelig tætte som sagtens kunne have tippet over på Atalantas fordel. og der er gået 9-10 måneder siden da.

Men cadeau i en liga, hvor der er mange store hold, som bla. også får tilført en masse penge.
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni