Luk

Atalanta-fans knuste rude i Ajax' spillerbus

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Ajax 2-2
Champions League gruppe D
30' 0-1 Dusan Tadic
38' 0-2 Lassina Traore
54' 1-2 Duvan Zapata
60' 2-2 Duvan Zapata

Atalanta-tilhængere angreb Ajax' spillerbus med kasteskyts efter tirsdagens kamp, og en ydre rude blev knust, bekræfter klubben.

Atalanta og Ajax spillede tirsdag aften 2-2 i Champions League, og efter kampen blev hollændernes spillerbus angrebet af Atalanta-fans.

Ajax' spillerbusser stod tæt på stadionet i Bergamo, og her kastede Atalanta-tilhængere genstande, formentlig sten, mod bussen, ligesom der blev tændt meget fyrværkeri.

Det bekræfter en talsperson fra Ajax over for De Telegraaf.

Spillerbusserne er udstyret med dobbelt pansret glas, og en enkelt ydre rude blev knust efter kasteskyts. Det havnede dog ingen glasskår inde i selve bussen, og derfor slap Ajax-lejren med chokket, oplyser talspersonen.

Busserne måtte eskorteres væk af italiensk politi.


Af Sara Margren
Onsdag 25. november