LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Atalanta fik fornemt udgangspunkt i Israel

| International | 1 kommentar
Atalanta fik fornemt udgangspunkt i Israel
Atalanta hentede en sikker 4-1-sejr over israelske Hapoel Haifa i Europa League-kvalifikationen. Andreas Cornelius blev indskiftet kort før tid.

Atalanta havde Andreas Cornelius på bænken fra kampens start, da de torsdag aften mødte israelske Hapoel Haifa på udebane i Europa League-kvalifikationen.

Den samlede vinder over to opgør skal op imod enten FC København eller CSKA Sofia, så kampen var også interessant set med københavnske briller.

Atalanta havde ingen problemer med det israelske mandskab og var foran 2-1 ved pausen. Israelerne havde ellers bragt sig tidligt i front takket være en scoring af Almog Buzaglo, mens Hans Hateboer og Duvan Zapata havde sikret italiensk føring efter første halvleg.

I anden halvleg var Atalanta i fuld kontrol, og de dominerede Hapoel Haifa markant, både i forhold til boldbesiddelse og chancer.

Debutanten Mario Pasalic øgede til 3-1 efter 65 minutter kort efter sin indskiftning, og Andreas Cornelius blev sendt i aktion efter 83 minutter.

Et par minutter senere stod den 4-1 takket være blot 19-årige Musa Barrow, og dermed sikrede Atalanta sig et glimrende udgangspunkt før returkampen hjemme i næste uge.


Se Burnley - Tottenham Stream live på Eurosport Player   
Advertisement

Af Sara Margren

1 kommentar

hegvaldo 20:07          
HVIS FCK kommer forbi Sofia så er det nok en for stor mundfuld, Atalanta spiller sgu godt og de er ikke engang i fuld omdrejning...
Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar