Luk

Atalanta-keeper ude i to måneder med skade

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Lazio
Coppa Italia (27/01)
Oddset 1,82 3,80 3,40
bet365 1,90 3,80 3,60

Atalantas målmand Pierluigi Gollini fortæller, at han er meldt ude af holdet i to måneder og misser Champions League-opgøret mod PSG onsdag.

Pierluigi Gollini har været foretrukket i Atalanta-målet i denne sæson, men Atalantas sidste skanse er nu ude med en skade i knæet i to måneder.

Det betyder blandt andet, at han misser Atalantas Champions League-kvartfinale mod PSG onsdag.

- Jeg må desværre hejse det hvide flag og overgive mig. Jeg er ude i omkring to måneder, men der er intet at gøre. Jeg er skuffet over skaden, men værst af alt kan jeg ikke forsvare Atalantas mål, skriver Gollini på Instagram ifølge Football Italia.

Den 25-årige målmand blev skadet i slutningen af Serie A-sæsonen. Han har spillet 41 kampe for Atalanta i denne sæson og har holdt buret rent otte gange. 


Af Johannes Skjøth
Søndag 24. januar