Luk

Atalanta-stopper: Undervurderede ikke FCM

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Atalanta - FC Midtjylland 1-1
Champions League gruppe D
13' 0-1 Alexander Scholz
79' 1-1 Cristian Romero

Atalanta-forsvarer Cristian Romero afviser, at italienerne undervurderede FC Midtjylland i tirsdagens 1-1-remis i Champions League.

FC Midtjylland fik sit første point i Champions League-gruppespillet, da de danske mestre fik 1-1 med sig fra Atalanta.

Efter kampen afviste Atalanta-forsvareren og målscoreren, Cristian Romero, at italienerne havde afvist FCM, som Atalanta slog 4-0 på MCH Arena.

- De scorede tidligt og så stillede de sig dybt og forsvarede. Vi skabte en del, men vi manglede det sidste på den sidste tredjedel af banen. Men vi forbedrer os kamp efter kamp, så vi er glade for resultatet, indledte han ifølge UEFA.com til Sky Italia og fortsatte:

- Vi undervurderede ikke kampen, vi gør altid vores bedste. Men FCM gjorde det også godt.

- Nu skal vi møde Ajax, og alt er åbent. Vi skal gøre det, vi ved bedst, og det er fremadtænkende offensiv fodbold, og det kræver en god præstation.

Inden sidste runde er Atalanta et point foran Ajax, hvorfor Romero og co. altså kan klare sig med et point i de to holds indbyrdes kamp næste uge.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 19. januar