Luk

Atalanta-træner: Bliver en meget tæt Serie A

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - Ajax
Champions League gruppe D (27/10)
Oddset 1,85 4,20 3,65
bet365 1,83 4,20 3,80

Atalanta-træner Gian Piero Gasperini vil ikke sætte mesterskabet som mål, da han mener, det bliver en meget tæt Serie A.

Atalanta spillede en stor sæson sidste år, hvor de blev Serie A's mest scorende hold og sikrede ligaens tredjeplads.

Nu står en ny sæson for døren, men trods den seneste sæsons fine takter, tør Atalanta-træner Gian Piero Gasperini ikke drømme for stort.

Det sagde han ifølge Football Italia på en pressekonference forud for holdets første kamp.

- Vi kan ikke starte sæsonen med et mål om at vinde mesterskabet. Vi må sætte mål løbende. Der er hold bag os som Milan og Napoli, mens Fiorentina og Sassuolo har spillet godt og er veletablerede hold. Niveauet er steget, og det kan blive en meget tættere række, siger Gasperini.

Atalanta scorede hele 98 mål i Serie A i den forgange sæson, mens klubben også spillede sig frem til kvartfinalen i Champions League.

Atalanta sparker den nye sæson i gang lørdag klokken 15.00, hvor de besøger Torino.


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 27. oktober
Mandag 26. oktober