Luk

Atanga straffede AGF-koks: Fik belønningen

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - AGF 3-1
Superligaen Grundspil
2' 1-0 Isaac Atanga
3' 2-0 Kamal-Deen Sulemana
10' 2-1 Patrick Mortensen
57' 3-1 Isaac Atanga
77' 3-1 Kamal-Deen Sulemana

Isaac Atanga udnyttede to store individuelle fejl fra AGF, og FCN-raketten glæder sig over, at han fik belønningen for det arbejde, han lagde i presspillet.

Da FC Nordsjælland søndag besejrede AGF med 3-1, blev Isaac Atanga dobbelt målscorer.

Allerede i kampens andet minut straffede han en fejl fra Sebastian Hausner til at score til 1-0, inden han i anden halvleg nåede frem og tacklede Kamil Grabara, så bolden trillede i mål til slutresultatet 3-1.

Atanga mener, at AGF-keeperen muligvis blev overrasket over, hvor hurtigt han nåede frem.

- Måske undervurderede han min fart. Jeg gik all in, fordi jeg følte, at jeg kunne få bolden, og det skete, så jeg er virkelig glad.

- Det var mit mål at nå frem og tackle. Man investerer meget tid i presset, og heldigvis fik jeg belønningen nu, siger Isaac Atanga og tilføjer om sit første mål:

- Man skal altid være skarp og klar til alt, og det var jeg. Det var det perfekte tidspunkt, jeg stod der, og jeg scorede, så det var rigtig godt.

Isaac Atanga glæder sig over sine to mål, men først og fremmest er han tilfreds med de tre point.

- Det er virkelig godt for holdet, og vi er alle glade, og det er jeg også personligt. Jeg er rigtig glad for at hjælpe holdet til sejr, og i sidste ende er det en holdsport og ikke en individuel sport, siger Atanga.

FCN hoppede med sejren op som nummer fire i 3F Superligaen.


Af Martin Schmidt
Mandag 18. januar
Søndag 17. januar