Luk

Athletic Club slukkede Ibizas fest i 92. minut

| Copa del Rey | 1 kommentar

Infoboks

UD Ibiza - Athletic Club 1-2
Copa del Rey
12' 1-0 Javi Perez
52' 1-1
90' 1-2 Unai Nunez

Athletic Club kom bagud mod Ibiza fra den tredjebedste række, men sikrede sig alligevel avancement til ottendedelsfinalen af Copa del Rey med en 2-1-scoring i det 92. minut. 

Søndag aften vandt Athletic Club den spanske Super Cup, da de besejrede FC Barcelona i finalen.

Torsdag aften ventede en ny pokaldyst, men denne gang mod Ibiza fra den tredjebedste spanske række. Her var der en plads i ottendedelsfinalen af Copa del Rey på spil.

Kampen var blot 12 minutter gammel, da det undertippede hjemmehold bragte sig foran.

Javier Perez Mateo drev bolden frem til kanten af feltet. Her havde han ikke mange holdkammerater med sig, og derfor tog han chancen et par meter udenfor feltet, og det gjorde han klogt i, da bolden strøg i nettet i fjerneste side.

Føringen holdt frem til det 52. minut, hvor Iker Muniain sendte et hjørnespark ind i panden på Raul Garcia, der headede bolden i nettet i en blød bue over i det fjerneste målhjørne.

Ti minutter senere bragte Ibiza sig igen foran. Eller det troede de, for scoringen blev annulleret for en tvivlsom offside.

I stedet blev Unai Nunez helten i det 92. minut, da han skovlede et tidligt indlæg i nettet til slutresultatet 2-1.

Dermed er Athletic Club klar til ottendedelsfinalen i Copa del Rey.


Af Andreas Roesen
Mandag 8. marts