Luk

Athletic og Villarreal delte i chancefattig kamp

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Athletic Club - Villarreal 1-1
La Liga
16' 0-1 Gerard Moreno
44' 1-1 Alex Berenguer

Villarreal bragte sig foran i kampen, men Athletic Club fik udlignet kort inden halvleg, trods pres fra Athletic efter pausen måtte de nøjes med 1-1.

Siden Marcelino blev træner for Athletic Club, har holdet præsteret fremragende i La Liga.

Søndag aften tog de imod Villarreal på hjemmebane, som er inde i en ganske horribel stime uden sejre i deres seneste fem kampe i La Liga.

Den Gule Ubåd kom dog foran i opgøret søndag aften.

Alfonso Pedraza tog en god solotur, hvorefter en ripost fra en forsvarsspiller endte hos Gerard Moreno, som flot sparkede udeholdet i front med 1-0.

Lige før halvlegens slutfløjt fik Athletic udlignet. Et godt indlæg til bagerste stolpe kastede Alex Berenguer sig over, hvorefter både han og bolden røg ind i netmaskerne.

Kampen efter pausen var meget chancefattig, men det var nu Athletic, som satte sig på kampen. 

Et kvarter før tid var Inaki Williams tæt på, men Sergio Asenjo kom godt ud og fik reddet chancen.

Dermed sluttede et chancefattigt opgør med 1-1, som betyder, at begge mandskaber fortsat er placeret som nummer 10 og seks i La Liga. 

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 26. februar
Torsdag 25. februar