Luk

Atlanta-stjerne smadrer korsbånd i premieren

| Major League Soccer | 6 kommentarer

Infoboks

Angriberen Josef Martinez smadrede sit korsbånd i Atlanta Uniteds sæsonpremiere mod Nashville. 

2018-topscoreren Josef Martinez tog lørdag hul på den nye MLS-sæson sammen med Atlanta United. 

Han udgik med en skade efter godt en times spil, og nu meddeler klubben, at Martinez har revet sit forreste korsbånd over i sit ene knæ. 

Derfor skal han nu opereres og inklusiv en lang genoptræning kommer han næppe på banen igen før tidligst engang i slutningen af sæsonen. 

Martinez står noteret for 82 mål i 93 MLS-kampe for Atlanta. 


Af Mikael Blond

6 kommentarer

dgh1896 09:56          
Beklager at jeg nu kommer til at lyde mavesur - men det er faktisk et helt oprigtigt spørgsmål: er der virkelig nogen herhjemme, der sådan rigtigt følger med i MLS? Jeg blev kortvarigt i tvivl om det var en stavefejl i overskriften (Atlanta / Atalanta). For mig er det her lige så relevant som hvis en dygtig angriber i den serbiske række blev skadet, men nu handler det jo heldigvis ikke kun om hvad jeg finder relevant.

Er niveauet i MLS ikke et pænt stykke under Superligaen, eller er det forbedret meget de sidste par år?

Ja, jeg kan jo bare lade være med at klikke herind, i know, men jeg er oprigtigt interesseret i om der faktisk er nogen hvor det her er en relevant nyhed? I givet fald er det på en eller anden måde fedt nok med folk der følger med i mindre ligaer! :-)
matgali 10:39          
Ja mange af os ludomaner følger MLS med stor spænding.
Daemon 10:41          
Ja, jeg følger da lidt med i MLS. Niveauet er ikke tårnhøjt og er vel nogenlunde som superligaen, selvom det er svært at sammenligne, da spillestilen generelt er helt anderledes. Det er ikke så taktisk og kan være ganske underholdende, selvom man nogle gange må tage sig til hovedet over beslutningerne.

Derudover er der masser af tilskuere og en del gamle stjernespillere, som også giver lidt ekstra krydderi, og derudover er det meget sjovt at følge en liga, der er i udvikling.
Martinez er en vild goalgetter, så det er et kæmpe tab for Atlanta og for ligaen i det hele taget.
dgh1896 11:30          
@matgali
Haha, den vinkel havde jeg ikke tænkt på. :-)

@Daemon
Nogen særlig relation der er årsag til at du følger med i MLS (feks boet derovre, spillet FM med et af holdene, etc.?). Eller er det bare kommet ud af "ingenting"? Trak i øvrigt godt og grundigt på smilebåndet da jeg læste sidste linje i din besked ;-)
peter999 08:09          
Bundniveauet i MLS er helt sikkert lavere end Superligaen. Men hos de bedste hold så er der altså spillere, som aldrig ville være i nærheden af superligaen. Josef Martinez har ifølge transfermarkt en værdi på 130 mio kr. Atalanta købte i januar Gonzalo Martinez i River Plate, hvor han havde spillet tæt på 100 kampe, for over 100 mio kr.
Daemon 02:01          
Det er nok kommet sig af, at jeg ikke altid har haft de kanaler, der viser de store ligaer, og så fangede jeg nogle kampe på Eurosport. Derudover kan jeg bare godt lide sydamerikansk fodbold, som MLS er stærkt præget af. Det er tjubang og ikke videre taktisk, men med masser af nerve og til tider vanvittige overreaktioner og vilde satsninger :-)
Mandag 29. november