Luk

Atletico-kreatør: Perfekt at have Suarez

| La Liga | 6 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Valencia 3-1
La Liga
11' 0-1 Uros Racic
23' 1-1 Joao Felix
54' 2-1 Luis Suárez
72' 3-1 Ángel Correa

Atletico Madrids Joao Felix nyder at spille sammen med Luis Suarez, der for tiden banker mål ind på samlebånd. 

Atletico Madrid fortsatte deres færd mod et spansk mesterskab, da de søndag aften besejrede Valencia med 3-1 på hjemmebane. 

Her kom Joao Felix på tavlen, da han udlignede til 1-1, inden han senere leverede oplægget til Suarez' 2-1-scoring, der tilmed sendte den rutinerede målræv på en delt førsteplads på topscorerlisten med 12 sæsontræffere. 

Netop Suarez fik rosende ord med på vejen fra angrebsmakkeren Felix. 

- Det er perfekt at have en angriber som ham. Luis fortsætter bare med at score, og det er vigtigt for holdet, siger Joao Felix ifølge Marca.

Anderledes beskeden var den unge portugiser, når snakken faldt på muligheden for at vinde det spanske mesterskab. 

- Vi gør det godt. Vi kæmper for hver kamp og tager en kamp ad gangen. Vi skal fortsætte sådan her, men vi kigger ikke på pointforskellen endnu.

Atletico Madrid fører La Liga med henholdsvis syv og ti point ned til Real Madrid og Barcelona, der begge tilmed har spillet en kamp mere end Diego Simeones mandskab. 


Af Andreas Roesen

6 kommentarer

Hr.Betjent 08:33          
Det utal af artikler om Suarez der banker mål ind, må virkelig være frustrerende at være tilskuer til som Barcelona fan. Det udstiller bare beslutningen igen og igen, og det ligner tilnærmelsesvis at Barcelona har givet mesterskabet til Atlético med én beslutning.

Suarez virker som typen der bliver motiveret af at bevise at det var en fejl. Han er bare en eminent angriber.
Bobby Wrenøe 09:01          
Til gengæld render FCB rundt med 2,928 mia spillere som Griezmann, Dembele og courtois!!!

Sublim indkøbs- og salgstrategi
Zacha 09:06          
Ja - især deres køb af Courtois er jo horribelt.
Har har jo end ikke spillet EN kamp for Barca i denne sæson.
Gyppi 09:22          
Tihi
El ninio 10:09          
Det ville være en sjælden men flot gestus, hvis man som klub gik ud og sage vi tog fejl i vores disponering af Suarez. Med nutidens jakkesæt tager aldrig fejl og når man gør, så slår man det bare hen med noget ligegyldigt vås.


Vi savner Suarez i Barcelona. Men vi har jo Martin...
madamskrald 10:50          
På banen måske (jf. han er umiddelbart livet op efter hans skifte; var nok blivet lidt for komfortabel sammen med Messi i Barca) - på lønbudgettet not so much!

Den beslutning skal overvejende ses i lyset af en presset økonomi..

Hvis Messi var placeret som falsk 9´er fra dag 1 i sæsonen, og ikke havde været prinsesse fornærmet i starten af sæsonen, så tror jeg, at 1) barca havde matchet ATM på point og 2) Suarez afgang dermed havde været mindre spektakulær..
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts