Luk

Atletico Madrid vandt uden at imponere

| La Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Leganes - Atletico Madrid 0-1
La Liga
71' 0-1 Vitolo

Atletico Madrid vandt 1-0 i kampen mod Leganes, som med Martin Braithwaite på toppen akkurat ikke formåede at holde storklubben fra fadet i søndagens kamp.

Der var dansk islæt i aftenens lokaloppgør mellem Atletico Madrid og Leganes. Martin Braithwaite startede på toppen for Leganes, som skulle forsøge at få noget med fra kampen mod favoritterne fra Atletico.

Leganes tabte deres åbningskamp mod Osasuna i sidste uge, men i søndagens kamp mod Atletico Madrid spillede de godt fra start.

Leganes formåede at holde Atletico fra fadet i første halvleg, hvor Alvaro Morata havde fint forsøg på mål efter en halv times spil. Juan Soriano i Leganes-målet formåede dog at holde bolden ude, og så måtte de to hold gå til pause ved stillingen 0-0.

Atletice-træner Diego Simeone kan ikke have været tilfreds med hvad han så i første halvleg, men spillet blev ikke bedre med det samme, da hans hold kom ud til anden halvleg.

Få minutter efter bolden var givet op ramte Leganes-spilleren Jonathan Silva overliggeren, og Leganes var i det hele taget godt med i denne periode.

Det skulle dog ikke vare ved. Først ramte Saul overliggeren, og efter 71 minutter fik Atletico hul på bylden.

Joao Felix sammensatte en række fine driblinger på kanten, og med en præcis aflevering fandt han indskiftede Vitolo i feltet. Med en flad aflevering bragte indskifteren Atletico Madrid foran med 1-0.

Leganes kunne ikke hamle op med Atleticos rutine mod kampens slutning, og de måtte derfor tage til takke med et smalt 1-0-nederlag, selvom de spillede en udmærket kamp.

Sejren bringer Atletico Madrid op på andenpladsen i La Liga med maksimumpoint efter to kampe. Leganes og Martin Braithwaite ligger sidst med nul point.


Af Benjamin Alexander Helbo

2 kommentarer

Madidi04 22:03          
Typisk Atlético
Endnu en 1-0 sejr til samlingen
Kasperyolo 07:24          
Jep. Vinder 1-0 uden at imponere. Standard Atletico. Men respekt for det
Søndag 15. september
Lørdag 14. september