Luk

Atletico-slider: Intet at gøre mod Messi

| La Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Barcelona 0-1
La Liga
86' 0-1 Lionel Messi

Atletico Madrid-midtbanen Hector Herrera mener ikke, der er meget at gøre for at forsvare sig mod Messi.

Atletico Madrid var godt på vej mod et point mod Barcelona søndag aften, men ud af det blå dukkede en ellers anonym Lionel Messi op og sparkede kampens eneste mål i kassen til 1-0 for Barcelona.

Det kan man ikke gardere sig imod, mente Atleticos Hector Herrera efter kampen.

- Vi skabte en masse chancer for at få et andet resultat, men vi kender Barcelonas styrke, og de har den bedste i verden, sagde Herrera til as.com og fortsatte:

- Du kan ikke give ham en tomme, for de udnytter det, og han gjorde forskellen. Det er åbenlyst. Kampen var meget balanceret, og når man har en spiller af den vigtighed, så er der ikke noget, man kan gøre.

Mexicanske Hector Herrera har på det seneste spillet sig i Diego Simeones startopstilling, efter han kom til klubben i sommer. I alt har han spillet 12 kampe med et mål og et oplæg til følge.


Af Jonas Dalgård
Mandag 9. december
Søndag 8. december