Luk

Aubameyang valgte Gabon over Frankrig

| Venskabskampe | 10 kommentarer

Infoboks

Pierre-Emerick kunne have valgt at tørne ud for Frankrig eller Spanien, men han valgte i stedet Gabon for at følge i sin fars fodspor.

Pierre-Emerick Aubameyang er den helt store stjerne for Gabon og har nydt store succes i Dortmund, som siden har fået ham solgt videre til Arsenal.

Den hurtige angriber kunne dog have valgt at tørne ud for en af Europas topnationer, men som ganske ung valgte han at gå i sin fars fodspor.

- Jeg kunne have valgt at spille for Spanien eller Frankrig. Jeg spillede for Frankrig U21, men jeg mærkede efter og mit hjerte sagde mig, at jeg skulle gå i min fars fodspor, siger han til Arsenals hjemmeside.

- Jeg traf valget da jeg var ung. Nogle spillere tager sig ofte tid til at overveje mulighederne og træffe det rigtige valg. Men for mig var valget klart. Jeg ville følge i min fars fodspor. Han var anfører for Gabons landshold.

28-årige Aubameyang har spillet 49 landskampe for Gabon og scoret 19 gange.


Af Nanna Møller Karlsen

10 kommentarer

alexis 22:47          
Respekt
Østjyden 00:43          
TROR mere, at det er fordi, han slog igennem sent.

Da han skulle vælge, var han i Milan udlånt til nogle forskellige klubber uden at slå igennem. Der var ingen fremtid på det franske landshold, mens Gabons var mere overkommeligt at komme på.

Som så mange andre, valgte han sit "andet" land, fordi chancen for at komme på det var større.
MesutCazorla 02:11          
Din teori er hullet. Pierre blev udtaget til Gabon´s landshold som 19 årig, mens han stadig var aktiv på det franske u21. Derfor kan der, for det første, argumenteres for, at han stadig var et emne for de franske landshold, og derudover så var han heller ikke tvunget eller presset til at vælge, alderen taget i betragtning. Dét at han, allerede så tidligt, vælger at knytte sig til Gabon, synes jeg mere taler for, at han har været afklaret med sit valg i en tidlig alder.
Vincent Gigante 07:03          
Han kunne i øvrigt også få statsborgerskab i Italien og vælge at tørne ud for dem.
Tingbørge 07:34          
Spansk!? Italiensk!? Uddybning ønskes ;
:-)
Pantic 07:44          
Han havde formentligt en hamster med italienske forældre, men havde boet i Spanien et par år.
Østjyden 07:47          
MesutCazorla:

Han fik én (!) kamp på det franske u21 landshold, i en periode hvor kanterne på holdet hed Ait-Fana, Obertan, Ekoko og Sankhare.

Han kan, for min skyld, sagtens få lov til at give hans far skylden, men på det tidspunkt han valgte, kunne han ikke bare vælge og vrage. Han var langt fra forrest i køen til en plads på det franske landshold, det samme gjaldt u21 holdet.
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober