Luk

Aubemeyang sænkede Lössl og Mainz

| Bundesliga | 4 kommentarer

Borussia Dortmund snuppede en sikker 2-1-sejr over Mainz 05, da de to hold lørdag eftermiddag mødtes på Westfalenstadion. Udeholdet gav Bundesliga-debut til Jonas Lössl. 

Dortmund var storfavoritter forud for deres åbningskamp hjemme mod Mainz 05, der havde den danske landsholdsmålmand Jonas Lössl på mål. 

'Die Schwarzgelben' skulle da også blot bruge 17 minutter på at bringe sig foran. 

Det var nyindkøbet Andre Schurrle, der flot lagde bolden til rette for lynhurtige Pierre-Emerick Aubameyang og angriberen svigtede ikke, men lagde derimod bolden ind bag Jonas Lössl til 1-0. 

Derfra var det op ad bakke for Mainz, der ikke fik meget tid på bolden i kampen. Dortmund havde således bolden i 70 % af tiden. 

Den høje boldsiddelse betød også, at Mainz havde svært ved at komme til chancer, hvorfor Dortmunds sejr aldrig for alvor kom i fare. 

Hjemmeholdet selv lukkede kampen kort før slutfløjt, da de fik tilkendt et straffespark. 

Endnu engang var det angriberen Pierre-Emerick Aubameyang, der var manden med målet. 

I de døende minutter sløsede Dortmund, hvorfor Mainz 05 fik reduceret til slutresultat 1-2. Målet blev sat ind af Yoshinori Muto. 

Dortmunds næste opgave i Bundesligaen er en udekamp mod RB Leipzig.


Af Frederik Scheuermann
Lørdag 21. september
Fredag 20. september