Hvis Jores Okores skifte som ventet går i gennem til kinesiske Changchun Yatai, så indkasserer AaB tre millioner kroner ifølge Ekstra Bladet.
Jores Okore har de seneste knap tre uger haft fri fra sine forpligtelser i AaB, da den 28-årige stopper er ved at gennemføre et skifte.
Det skulle eftersigende være den kinesiske klub Changchun Yatai, der står klar til at byde AaB-stopperen velkommen.
Ifølge Ekstra Bladet vil kineserne betale tre millioner danske kroner for at tilknytte Jores Okore, der ellers står til kontraktudløb med AaB til sommer.
Til avisen siger AaB's sportschef Inge Andre Olsen, at han ikke kan kommentere det konkrete beløb, men slår fast, at det er et positivt salg set med nordjyske briller.
B.T. har tidligere skrevet, at Jores Okore kunne komme i et tidspres i forhold til at få handlen på plads, inden vinduet lukker i Kina den 26. februar, grundet visum-reglerne i landet. Det har Inge Andre Olsen dog sidenhen afvist skulle blive et tema.
Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her
12 kommentarer
Af de kampe jeg har set med ham i AaB trøjen har han spillet ganske udemærket.
Penge i kassen og sparede løn kroner må give luft til en højre back mere der kan slå et indlæg der rammer en medspilller bare en gang i mellem.