AaB og midtbanekometen Malthe Højholt er angiveligt blevet enige om at forlænge samarbejdet.
20-årige Malthe Højholt har eftersigende forlænget sin kontrakt i AaB.
Det skriver Ekstra Bladet, der mener at vide, at Højholt og den nordjyske klub er nået til enighed om en ny kontrakt.
Avisen skriver ikke, hvor lang en aftale, der er tale om, men Højholts nuværende kontrakt udløber i sommeren 2023, og der er altså tale om en forlængelse af det.
AaB's sportchef, Inge Andre Olsen, har tidligere i vinterens transfervindue fortalt, at der har været konkret interesse for den unge midtbanespiller.
Der har blandt andet været tale om bud fra en russisk klub, mens en række tyske klubber også skulle have været inde i billedet.
Det lader dog til, at AaB har formået at ryste interessen af sig og i stedet sikret, at Højholt er at finde i klubben i mange år endnu.
Det er naturligvis tænkeligt, at han kan blive solgt til sommer eller længere fremme i fremtiden, men her vil AaB altså stå i en bedre position med en længere kontrakt.
8 kommentarer
Fantastisk at det er lykkedes at forlænge med Højholt, han er i mine øjne et kæmpe talent, som jeg allerede nu ser som en af de allerbedste centrale midtbanespillere i ligaen. Forhåbentlig er der lagt 2-3 år på kontraktlængden.
Hynkjiii - Jeg tænkte præcist det samme!
Højholt er på ingen tid blevet arvesølv.