Luk

Avis: Australsk back får fire år i AGF

| International | 8 kommentarer
Avis: Australsk back får fire år i AGF
Foto: Getty Images

AGF præsenterer ifølge stiften.dk mandag den australske landsholdsspiller Alex Gersbach, som får en fireårig aftale.

Ekstra Bladet skrev i sidste uge, at AGF forstærker sig med den australske landsholdsspiller Alex Gersbach, og ifølge stiften.dk præsenteres han senere mandag i Aarhus.

Den 22-årige venstreback får ifølge Aarhus Stiftstiende en fireårig aftale med AGF, og han bliver dermed klubbens tredje australier foruden Mustafa Amini og Zach Duncan.

Gersbach har senest spillet i hollandske NAC Breda, men efter nedrykningen fra Æresdivisionen har han ledt efter en ny klub.

Ekstra Bladet skrev forleden, at AGF betaler 'en mindre sum' for Gersbach, der har spillet seks A-landskampe for Australien.


Af Sara Margren
Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli