Luk

Avis: Bank vil hverve Napoli til Super League

| Serie A | 35 kommentarer

Infoboks

Ifølge Corriere dello Sport blev Napoli mandag aften kontaktet af en udsending fra JP Morgan med henblik på deltagelse i den europæiske Super League.

Natten til mandag blev planerne om en europæisk Super League offentliggjort af de 12 stiftende klubber.

Her kom det også frem, at man fortsat leder efter tre yderligere faste klubber, og her er Serie A-klubben Napoli i spil til en af de pladser.

I hvert fald skriver den store italienske avis Corriere dello Sport, at en udsending fra Super League-investoren, JP Morgan, mandag aften kontaktede Napoli med henblik på at hverve den syditalienske klub til den europæiske liga.

Avisen skriver ikke, hvordan Napoli reagerede på kontakten fra JP Morgans udsendte, men den understreger, at præsident Aurelio De Laurentiis længe har været fortaler for en ændring af fodbolden.


Af Jonas Dalgård
Søndag 16. maj