Luk

Avis: Barca-trup splittet om stor lønnedgang

| La Liga | 76 kommentarer

Infoboks

Ifølge flere spanske medier, blandt andre Sport, tøver Barcelona-truppen med at gå kraftigt ned i løn, hvilket klubben har bedt spillerne om.

Fodbolden ligger stille rundt omkring i hele verden, og det manglende tv- og entreindtægter koster klubberne dyrt.

I Barcelona har præsident Josep Maria Bartomeu og ledelsen angiveligt spurgt spillertruppen om, hvorvidt den er villig til at gå 70 procent ned i løn, mens der ikke spilles fodbold. Det skriver flere spanske medier.

Et af disse medier er den spanske avis Sport, som mener at vide, at Barcelona-truppen er splittet i forhold til, hvorvidt spillerne vil acceptere den markante lønnedgang.

Nogle spillere har accepteret klubbens ønske og er gået i tænkeposition, hvor spillernes respektive advokater er inde over, men for andre spillere er forslaget ikke faldet i lige så god jord.

Ifølge Sport handler skepsissen blandt andet om, at flere af truppens spillere har været uenige i klubbens indkøbspolitik de seneste år, hvor der er blevet brugt adskillige milliarder kroner på nye spillere, som ikke har løftet det sportslige niveau på holdet væsentligt.

Derfor mener spillerne ifølge Sport, at det ikke er retfærdigt, at regningen for corona-virussen nu havner hos dem, da klubben, ifølge spillerne, ikke har brugt pengene fornuftigt de seneste år. 

En anden årsag til, at en række af Barca-spillerne tøver med at give et svar, er ifølge Sport, at spillerne, som i mange andre La Liga-klubber, afventer en melding fra den spanske spillerforening AFE.

Senest kan Madrid-avisen AS meddele, at Barcelonas trup, med anførergruppen Lionel Messi, Sergio Busquets, Gerard Pique og Sergi Roberto i spidsen, foreløbigt har afvist ledelsens forespørgsel om at gå 70 procent ned i løn.

Ifølge Sport forhandler AFE lige nu med det spanske ligaforbund LFP om, hvordan økonomien skal skrues sammen for blandt andre spillerne i resten af sæsonen.

AFE skulle blandt andet være klar til at acceptere, at der skal spilles ligakampe hver 48-72 timer, når ligaen genoptages, og at spillerne skulle være klar til at gå ned i løn nu, hvor ligaen ligger stille, men til gengæld få ekstra løn i de måneder, hvor der spilles flere kampe end normalt.

LFP og det spanske fodboldforbund RFEF har meldt ud, at det er i alles interesse, at La Liga-sæsonen spilles til ende, hvilket formentlig vil betyde, at der skal spilles kampe helt ind i juli med korte intervaller mellem kampene. 

La Liga er suspenderet på ubestemt tid. 


Af Mikkel Nøhr

76 kommentarer

Non-negotiable 11:27          
70 procent er selvfølgelig også meget, men ikke desto mindre er det stadig en fyrstelig sum.
De bør ofre sig lidt, det er jo ikke fordi de ikke har råd til mælk.
Gå 50 procent ned, og blive enig om en fælles penge støtte til Spaniens sundhedsvæsen.
HARIBO 11:30          
Usympatisk ikke at gå ned i løn, når man tjener så store summer. Føj...
Jasperthesjasper 11:37          
Jeg tror lidt folk glemmer, at fodboldspillere er som alle andre, inklusiv folk i tråden her: ens forbrug stiger selvfølgelig med ens løn. Måske ikke 1:1, og det er klart at når man når et vist niveau, så rammer man et punkt hvor det er svært at øge sit forbrug væsentligt i takt med at man tjener flere penge, det er nok også derfor at de lønførende spillere, med Messi i spidsen, har accepteret lønnedgangen. Men det er ikke sikkert at de spillere i mellemniveauet og/eller de yngre spillere har 70% råderum i deres budget.

Så kan man så altid diskutere om det er økonomisk ansvarligt og om de får for mange penge i forvejen, men jeg kan sagtens se det fra deres perspektiv - også i det perspektiv der frembringes i Sport - selvom det med sikkerhed bare er ren spekulation og formentlig Sports måde at vise deres utilfredshed med indkøbspolitikken, hvis man kender avisen ret.
Malresi 11:43          
Sætter tingene i perspektiv... i sådanne tider finder man virkelig ud af hvem der er opblæste idioter med fokus på sig selv og sine egne interesser. Trupperne i BL - bla. Bayern, Union og BMG - synes at forstå alvoren og nødvendigheden i at hjælpe det samfund som man trods alt er en del af selvom man spiller prof.bold og tjener for mange penge.

Ingen grund til at idolisere verdensstjerner, der kun tænker på dem selv og deres egne interesser.

Der burde virkelig indføres regler... særligt hvis sådanne ting som denne sker. Lønloft ftw!
Xinx 11:44          
Usympatisk ikke at gå ned i løn, når man tjener så store summer. Føj...
Usympatisk at kræve at man skal have større tilbøjelighed til at acceptere en lønnedgang, jo mere man tjener.

70% lønnedgang er meget, om du tjener 1000 kroner om måneden eller 100mio.
Zinras 11:46          
@Haribo:
Omvendt kan man jo også sige at der er nogle udgifter der skal opretholdes og det bestemt ikke er alle der tjener lige meget. Man har jo en tendens til at leve efter sine indtjeningsforhold, så mon ikke der bruges pænt mange millioner på husleje, afdrag på lån og forbrug på tværs af de mange ejendomme m.m. stjernerne har rundt omkring? Dertil kommer formuereduktion pga. aktiemarkedet for tiden. Der er nok ikke nogle i Barcelona der ender på fattiggården, men det gør altså også en større forskel at Messi går 70% ned end Puig.

Mest af alt kan Barcelona jo bare lade være med at kyle så mange penge efter spillere på både transfer og løn. Det nytter jo ikke at påstå at markedet bestemmer i de gode tider, for derefter at lade som om det ikke gør i de dårlige.
Onsdag 1. april
Tirsdag 31. marts
Corona-overblik: Tomme sæder og aflysninger
10:04
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
10:04
SERIE A
10:03
Argentinere håber at få Aguero og Biglia hjem
10:00
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
09:59
Ærlig Maxi: Jeg løj mig til Liverpool-kontrakt
09:55
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:54
Tobias M. om HIF-exit: Ikke økonomi til det
09:53
Den Korte Radioavis = Sublim satire med substans
09:50
Aktie/investerings tråden
09:49
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:49
UEFA advarer PSG-spillere efter Haaland-hån
09:49
Wembley stråede i Dannebrogs farver tirsdag
09:46
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:44
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:43
Medie: Yussuf P. har bedt om at slippe væk
09:43
Ærlig Maxi: Jeg løj mig til Liverpool-kontrakt
09:39
FCK: Spillere, trænere og ledere går ned i løn
09:36
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:26
Aktie/investerings tråden
09:25
Wembley stråede i Dannebrogs farver tirsdag
09:23
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:19
Real-kant: Jeg ville elske at spille i MLS
09:19
Barca-boss: Vi kan hente de spillere vi vil have
09:18
Aktie/investerings tråden
09:17