Luk

Avis: BIF-emnet Pavlovic enig med ny klub

| Champions League | 23 kommentarer

Infoboks

Randers FC - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (02/10)
Bet25 2,90 3,45 2,42
YouBet 2,90 3,40 2,40

Andrija Pavlovic, der onsdag blev rygtet til Brøndby, er ifølge østrigske Kurier enig med en ny klub. Nu mangler der enighed mellem den unavngivne klub og Pavlovics Rapid Wien.

Onsdag kunne B.T. berette, at Brøndby indenfor de seneste to uger har kontaktet østrigske Rapid Wien for at høre nærmere om den tidligere FC København-angriber Andrija Pavlovics status.

Pavlovic gør sig for tiden på andetholdet, og Rapid Wien skulle være meget interesseret i at komme af med Pavlovic, og B.T. skrev, at det ifølge kilder var 50/50, om Pavlovic endte på Vestegnen.

Torsdag melder østrigske Kurier så, at den 27-årige angriber er enig om personlige forhold med en unavngiven klub, der dog fortsat mangler at nå til enighed med Rapid Wien - altså vides det ikke, om der er tale om Brøndby eller en anden klub.

Ifølge mediet skulle Rapid Wien ønske en transfersum for Pavlovic, der har et år tilbage af kontrakten, mens den interesserede klub ikke skulle være synderligt interesseret i at betale for Pavlovic.

Kurier skriver desuden, at der ikke er tale om den tyrkiske klub Sivasspor, som ellers har været meldt interesseret i den serbiske angriber.


Af Jonas Dalgård
Søndag 27. september