Infoboks
Dominik Kaiser forlader Hannover efter denne sæson. Den tidligere Brøndby-spiller skal derfor på jagt efter en ny klub.
Dominik Kaiser skal på klubjagt.
Den tyske midtbanespiller har kontraktudløb med Hannover 96, og den tyske avis Bild kan erfare, at den tidligere Brøndby-spiller forlader klubben, når hans kontrakt udløber.
Dominik Kaiser skal derfor på jagt efter en ny klub, medmindre han altså vælger at stoppe karrieren, skriver Bild.
Kaiser er blevet 33 år gammel, og i denne sæson har han spillet 26 kampe for Hannover 96, hvori han har været involveret i to mål.
Hannover har haft en skuffende sæson, hvor de har kæmpet for at undgå nedrykning til den tredjebedste tyske række.
Kaiser spillede i Brøndby fra 2018 - 2020, inden han blev solgt til Hannover 96.
2 kommentarer