3F Superliga -Avis: FCK tæt på at forlænge med ung guldfugl
2019-03-21 13:44:16
Foto: Getty Images

Avis: FCK tæt på at forlænge med ung guldfugl

FC København er tæt på at forlænge aftalen med unge Mohamed Daramy, skriver BT. Parterne er enige, og kun underskriften mangler, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København er millimeter fra at sikre et af klubbens helt store talenter for fremtiden.

Unge Mohamed Daramy har allerede vist prøver på sine evner på klubbens førstehold, og nu er han tæt på at forlænge sin kontrakt med klubben, skriver BT.

Ifølge mediet er parterne enige om en femårig aftale, og det er blot underskriften, der mangler, før det hele kan gøres officielt.

17-årige Daramy har lige nu kontraktudløb i sommeren 2020, og ifølge BT har flere klubber i Tyskland og England presset på for at forhindre, at han binder sig til hovedstadsklubben.

Ifølge mediet skulle der sågar ligge et bud på godt 37 millioner kroner på spilleren lige nu.

Mohamed Daramy har spillet seks kampe og scoret et mål for FC København i denne sæson.

Annonce
Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce