International -Avis: Hany Mukhtar jagtes af MLS-klub
2019-08-20 19:25:50
Foto: Getty Images

Avis: Hany Mukhtar jagtes af MLS-klub

En unavngiven MLS-klub skulle ifølge Ekstra Bladet være interesserede i at hente Brøndbys Hany Mukhtar til vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hany Mukhtar er ifølge Ekstra Bladet på blokken i en unavngiven MLS-klub.

Avisen skriver, at der har været konkret kontakt mellem den unavngivne klub og Brøndby angående den 24-årige tysker. Et skifte vil i så fald blive effektueret til vinter.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, kalder MLS for en interessant liga.

- Mukhtar har over lang tid tiltrukket sig opmærksomhed, og selvom han ikke har været på banen den seneste tid er det stadig aktuelt. MLS er en interessant liga i udvikling og ikke et uinteressant marked, skriver CV i en sms til Ekstra Bladet.

Hany Mukhtar har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2021.

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce