Luk

Avis: OB'er dropper eventyr i Beckhams Miami

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

Inter Miami CF - Toronto FC
Major League Soccer samlet tabel (21/10)
Oddset 1,97 3,55 3,45

Ryan Johnson Laursen har ifølge Sport Fyn droppet det mulige skifte til Inter Miami, som ellers var i dialog med OB-backen.

MLS-klubben Inter Miami, der har ingen ringere end David Beckham som ejer, har jagtet OB's Ryan Johnson Laursen, men han ser ud til at blive i Danmark.

Lørdag skriver Sport Fyn i hvert fald, at det mulige skifte til USA er droppet, da Ryan Johnson Laursens kæreste har fået et stort job i Jylland, hvorfor familien ikke forlader Danmark i denne omgang.

B.T. skrev først om interessen fra Inter Miami, hvorefter Ryan Johnson Laursen bekræftede den over for fanmediet Stemmer Fra Ådalen.

- Jeg har ikke så meget at sige, men jeg kan bekræfte det hele. Der er intet, der er løgn. Det ville være et eventyr, men så længe jeg er i OB, så er det OB, jeg har fokus på, fortalte han.

29-årige Ryan Johnson Laursen har et år tilbage af sin kontrakt i OB, hvor han har spillet siden skiftet fra Esbjerg i januar 2017.


Af Martin Schmidt
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober