Randers FC har haft god gavn af den nigerianske lejesvend Stephen Odey, og klubben er i dialog med Genk omkring en permanent aftale.
Den 23-årige frontløber koster ifølge B.T. omkring 700.000 euro, som svarer til godt og vel fem millioner kroner.
Sportsdirektør Søren Pedersen vil ikke kommentere prisen, men siger dog, at beløbet er 'inden for Randers' rækkevidde'.
Stephen Odey har indtil videre scoret otte mål i 10 kampe for Randers, og han er i første omgang på lån sæsonen ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

Søren Pedersen fortæller da også til B.T., at man først i maj 2022 har aftalt med Genk at skulle træffe en beslutning om Odey.
- Men det er klart, at når vi har lavet en lejeaftale, så er det for at være grundig med spilleren for at se, om de passer til vores klub. Og der er det klart, at han (Stephen Odey, red.) har vist sig så godt frem, at vi allerede efter kort tid kan sige, at det her er en god case for os. Så god, at vi allerede nu er interesserede i at gå videre med den, siger sportsdirektøren til avisen.
Stephen Odey kom til Genk fra FC Zürich i 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


































