Luk

Avis: Rørt Suarez forlader Barca for Atletico

| La Liga | 19 kommentarer

Infoboks

Osasuna - Atletico Madrid
La Liga (31/10)
Oddset 5,00 3,35 1,82
bet365 5,00 3,30 1,83

Luis Suarez har ifølge flere spanske medier taget afsked med holdkammeraterne i Barcelona og hentet sine ting, og et skifte til Atletico Madrid ventes at falde på plads i nærmeste fremtid.

Luis Suarez har længe lignet en færdig mand i Barcelona, og nu ser det ud til, at et skifte væk er meget tæt på.

Flere spanske medier - herunder Sport - skriver således, at Suarez onsdag har taget afsked med Barcelona, og der florerer billeder og videoer af ham i tårer, efter han har sagt farvel til holdkammeraterne.

Suarez skulle have hentet alle sine personlige ejendele i klubben, og han er tæt på at skifte til rivalerne fra Atletico Madrid.

Barcelona og Atletico skulle angiveligt være enige om en transferpris på Suarez, og skiftet ventes at falde på plads i nærmeste fremtid.

Atletico ventes at få Barca-angriberen for stort set ingenting, men med indbyggede klausuler i aftalen, som kan betyde, at Atletico skal sende penge til Barca, hvis Atletico opnår succes i blandt andet Champions League. 

At Suarez får lov til at skifte nærmest gratis til Atletico, har angiveligt givet yderligere uro på de indre linjer i Barcelonas øverste ledelse, hvor flere ledende figurer skulle være utilfredse med, at angriberen foræres til en direkte rival i den spanske topkamp. 

33-årige Luis Suarez har spillet 283 kampe for La Liga i de sidste seks år. Han havde oprindeligt kontrakt et år endnu med Barcelona.


Af Sara Margren

19 kommentarer

Team US Postal 13:35          
Jeg håber, at han bliver hyldet en dag foran tilhængerne. Måske efter ny præsident er valgt. Han fortjener det. Tredjemest scorende i klubbens historie og har altid ydet 100% på banen.
Reevenge 13:48          
Legende, uden tvivl. Vil aldrig glemme MSN i deres storhedstid, bedste fronttrio verden har set.
LazDad 13:48          
Ifølge transfermarkt er han den anden mest scorende
https://www.transfermarkt.com/fc-barcelona/topTorschuetzen/verein/131

Hvilket blot giver endnu mere grund til at hylde ham. Personligt var jeg ikke klar over, at han havde scoret så mange mål sammenlignet med Eto´o, Rivaldo, Kluivert og lignende.
N10_bell 13:50          
Han fortjener ikke at blive sendt afsted sådan her. De burde til gengæld have smidt umtiti og rakitic afsted sådan her sidste år.! Kæft det sejler.
fodboldfan85 13:59          
Jeg køber ikke helt ind på den der med, at det skulle skabe uro at man sender ham til Atlético. Hvis man vil af med ham og hans enorme løn, er det da en god nok måde, når han ikke skulle til Juve eller ville til USA.

Manden får mulighed for at spille for et fantastisk hold under en sydamerikansk manager og stil.
Sikjaer 14:02          
Jeg har fulgt Barca i en del år efterhånden, og det der sker i klubben nu er simpelthen under alt kritik. At Suarez skal forlade klubben via bagdøren og endda efter (i følge forskellige medier) med noget polimik er decideret latterligt. Den mand skal hyldes for det han har ydet for klubben.

Den nuværende ledelse er tåkrummende dårlig for klubben, og har været det i lang tid.
Team US Postal 14:10          
@LazDad

Officielt er det César Rodriguez med 232 mål (link: https://www.fcbarcelona.cat/ca/fitxa/648274/c%C3%A9sar-rodr%C3%ADguez). Men det var tilbage i 50´erne, så måske der er tvivl om officielle/uofficielle mål. Dermed er Suarez nr. 3 på den liste, hvilket også er vanvittigt imponerende.

I øvrigt enig med, at MSN er den bedste trio, der nok nogensinde er set. The treble i 2015 blev jo ikke - som under Guardiola - vundet med vanvittig flot spil. Holdet var glimrende, men blev absolut suverænt med de tre oppe foran. Det var en helt vanvittig sæson med ufatteligt mange mål de tre imellem (vistnok 130 mål og 77 assists i én sæson).
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober