Luk

Avis: Ronnie Schwartz taler med Vendsyssel

| NordicBet Liga | 17 kommentarer

Infoboks

Sunderland - Charlton
League One (23/10)
bet365 1,66 4,00 5,25

Ronnie Schwartz er ifølge Nordjyske i dialog med Vendsyssel omkring et skifte.

Ronnie Schwartz fik tirsdag ophævet sin kontrakt med Charlton Athletic, og angriberen kan have en fremtid i dansk fodbold.

32-årige Schwartz er ifølge Nordjyske i dialog med 1. divisionsklubben Vendsyssel FF omkring et skifte.

Avisen skriver, at der allerede i sommerens transfervindue var dialog mellem parterne, men der endte det som bekendt ikke med en aftale.

Nu er Schwartz så fri på markedet, og han trænger til at få gang i karrieren igen efter et mislykket ophold i Charlton.

Her har han ikke spillet siden marts, ligesom han er meldt ude med en skade i længere tid i dette efterår.

Ronnie Schwartz nåede 16 kampe og én scoring for Charlton, der ligger i den tredjebedste række i England.

Schwartz har i Danmark spillet for AaB, Randers FC, Brøndby, Esbjerg, Silkeborg og FC Midtjylland.


Af Sara Margren
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober