Luk

Avis: SIF har afvist russisk bud på Alves

| International | 7 kommentarer

Infoboks

FK Rostov - Zenit
Premier League (15/08)
bet365 4,20 3,50 1,85
Oddset 4,10 3,45 1,85
YouBet 4,25 3,40 1,83

Silkeborg har ifølge B.T. afvist et bud på Frederik Alves fra russiske Rostov.

Silkeborg har allerede solgt Mads Emil Madsen og Eskild Dall denne sommer, og klubben kunne også have skudt Frederik Alves af sted.

B.T. skriver fredag, at Silkeborg har afvist et bud fra russiske Rostov på forsvarsspilleren Frederik Alves.

Rostov skulle have budt cirka 7,5 millioner kroner for den 20-årige forsvarsspiller, men Silkeborg vil ikke af med ham.

Direktør Kent Madsen vil ikke kommentere på historien, men han vil gerne medgive, at der er stor interesse for Alves.

- Der er ganske stor interesse for Alves, og det kan man jo godt forstå. Specielt i anden halvdel af Superliga-sæsonen har han bare været bedre og bedre. Det er en spiller, som vi mener, der med fordel kan udvikle sig yderligere hos os. Vi vil rigtig gerne beholde ham og har også en lang aftale med ham, siger Kent Madsen til B.T.

Direktøren fastslår, at klubben ikke forestille sig at skulle sælge flere spillere i det her transfervindue.


Af Sara Margren

7 kommentarer

bjerghest 13:57          
Det lyder voldsomt at takke nej - er der nogle SIF fans der kan fortælle om niveau og potentiale siden at man takker nej til 1 mil euro?
TheXfmf 14:04          
Han har steppet gevaldigt op, men synes stadigvæk han er et af de svageste led på holdet.

Synes sgu det er voldsomt ikke at takke ja til 7,5 millioner. Vi har skudt bedre spillere af for mindre beløb tidligere.
Silketossen 14:18          
Frederik skal nok vokse den kommende sæson. Han skal klart have lidt flere muskler og skære ned på sine fejl. Men han skal nok blive god - 20 år er en super alder til forbedring/stabilitet for en forsvarsspiller.
Fletcheristheman 14:59          
Virker dumt at takke nej til det beløb. Det må næsten være fordi spillere ikke vil selv.
MidtJyskMafia 15:26          
Sæææælg
Desrouleaux 18:05          
Folk er tit hurtige til at skrige op om at en ung spiller skal kyles af helvede til på baggrund af nogle sjuskefejl.

Alves var sidste forår sammen med Schwartz de største profiler på det hold der rykkede op i Superligaen. Han havde sidenhen et horribelt efterår i Superligaen med en del "børnehavefejl", men har brugt foråret på at spille sig gevaldigt op igen. I løbet af en SIF-kamp jeg så på TV i foråret nævnte en kommentator noget om at Alves lå meget højt på en liste over spillere med flest vundne dueller (kun FCM/FCK-spillere rangeret højere). (Om så det kun var for foråret eller hvad statistikken nærmere viste, ved jeg af gode grunde ikke).

For en der ser alle SIF-kampe og ikke baserer min vurdering på et par gruelige fejl Alves har lavet - vil jeg sige potentialet er kæmpestort. Hvis jeg sad med beslutningen ville jeg også takke nej til de 7,5. (Yderligere vil jeg ikke se det som et godt karriere-valg for Frederik). Ingen kan med sikkerhed sige om han for alvor slår igennem (skader og meget andet kan komme i vejen), men han har hele pakken i forhold til at blive en top-spiller. Han skal bare bygge på mentalt og så få cuttet yderligere ned på de stadig forholdsvis mange tanketorsk han leverer, så kan jeg sagtens se ham blive skudt af til en fin klub i Tyskland/Holland om 1-2 år.
SotD 20:53          
Potentialet er skyhøjt. Nok det største forsvarstalent siden Martin Laursen. Han lavede også nogle gevaldige fejl i den første tid, men markerede sig jo efterfølgende som en sublim stopper efter dansk standard. Jeg tvivler på at Alves når de højder, men hvis han arbejder seriøst og dropper sin lidt for afslappede stil fra tid til anden ryger han til en langt finere destination end Rostov.

At afvise bud på 7,5mio virker voldsomt, men vi har jo lige solgt for 11-12mio samlet, så vi mangler ikke penge. Det er heller ikke længe siden vi fik små 20 mio hældt i nakken fra Skov og Dolberg.
Onsdag 12. august
Tirsdag 11. august