Brøndby-topscoreren Mikael Uhre har ifølge B.T. tiltrukket sig stor interesse fra udenlandske klubber, og der forventes at komme bud på angriberen til sommer.
Brøndbys Mikael Uhre har gang i en blændende sæson, hvor det er blevet til 13 scoringer indtil videre.
Det har angiveligt gjort den 26-årige angriber til et ganske varmt navn hos flere udenlandske klubber.
I hvert fald skriver B.T. via podcasten Transfervinduet, at den stærke sæson kan blive affyringsrampe mod et stort udlandsskifte, hvor der er stor interesse for angriberen. Endnu er der ingen bud, men de forventes at komme til sommer.
Ifølge B.T. har Brøndby endnu ikke besluttet sig for prisen på Mikael Uhre, mens Brøndbys potentielle deltagelse i Champions League også kan gøre et salg usandsynligt.
Avisen beretter, at Uhres destination meget vel kunne blive blandt belgiske topklubber eller i den nedre halvdel i Serie A.
Uhres aftale i Brøndby udløber i december 2022. Han blev senest kåret som månedens spiller i Superligaen.
30 kommentarer
Tænker ikke en topscore i superligaen med den fart og forholdsvis træfsikkerhed behøves at blive talt op i medierne. Mon ikke de fleste agentbureauer har styr på hvem han er, mindre er superligaen heller ikke :)
Agenter mv. følger bestemt med i medierne.
Alle gør en indsats for at hæve efterspørgsel og pris.
De skal spille spillet bedre end Bodø/Junker, og få ham skudt af, mens jernet er varmt...
Jeg tror mere det lugter at et skifte til 2. bundesliga eller en midterklub i den tyrkiske liga som gerne vil prøve noget eksotisk fra Norden og smider lidt for mange penge efter ham.
Han har bestemt noget at byde på, men ser ikke det store forkromede skifte til en af de store ligaer, det niveau/potentiale tror jeg simpelthen ikke nogen ser i ham.
Han har, som sagt, noget at byde på og tror han kan lave et fint skifte for ham selv og noget med bare en lille smule økonomi for BIF.