Luk

Avis: United er tæt på Barcelonas Dembele

| Premier League | 21 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Real Madrid
La Liga (24/10)
Oddset 2,00 3,85 3,60
bet365 1,90 3,75 3,75

Manchester United er ifølge AS tæt på at købe 23-årige Ousmane Dembele af FC Barcelona, som angiveligt kræver i omegnen af 400 millioner kroner.

FC Barcelona fandt den helt store pengepung frem, da klubben i 2017 købte Ousmane Dembele fri af Borussia Dortmund for op imod 950 millioner kroner.

Dembele har dog ikke for alvor bidt sig fast som en profil i Barcelona, der angiveligt er klar til at sende den nu 23-årige franskmand videre, hvilket Manchester United kan være på vej til at udnytte.

Tirsdag erfarer den store spanske avis AS, at Dembele er tæt på et skifte til United, og at Barcelona er klar til at acceptere et stort tab, da catalanernes priskrav menes at være imellem 370 til 445 millioner kroner.

Barcelona ønsker angiveligt at få nogle penge i kassen, som klubben kan bruge til at finansiere købet af den tidligere United-spiller Memphis Depay, der i dag slår sine folder i Lyon.

Manchester United har tidligere været sat i forbindelse med en række andre offensivspillere, men ifølge AS går de røde djævle altså med Ousmane Dembele, der har to år tilbage af sin kontrakt i Barcelona.

På tre sæsoner har Dembele nået 75 kampe, 19 mål og 16 oplæg i Barcelona-trøjen.


Af Martin Schmidt
Lørdag 24. oktober
Fredag 23. oktober