Luk

Avis: Vejle er tæt på engelsk forsvarer

| 3F Superliga | 30 kommentarer

Infoboks

Bristol City - Fulham
Championship (25/09)
Oddset 4,80 3,50 1,77
bet365 5,00 3,60 1,75

Vejle Boldklub er tæt på at hente den engelske midtstopper Jerome Opoku i Fulhams ungdomsafdeling, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Vejle Boldklub ser ud til at forstærke sig i defensiven inden for kort tid.

Vejle Amts Folkeblad skriver således, at den 22-årige englænder Jerome Opoku trænede med onsdag, og at kun detaljerne mangler, før han kan kalde sig Vejle-spiller.

Opoku er midtstopper og måler 197 centimeter, og han er i øjeblikket på kontrakt i Fulham, hvor han har tørnet ud for klubbens U23-mandskab.

Opoku har været udlejet til Plymouth og Accrington, og han står noteret for 54 kampe i League 1, hvor han også har scoret et enkelt mål.

For Fulhams U23-hold er det blevet til 32 optrædener og to mål.

Vejle Amts Folkeblad skriver videre, at Juhani Ojala er på vej til at skifte til skotske Motherwell, mens angriberen Jean-Pierre Tiehl træner med i Vejle i øjeblikket.


Af Sara Margren
Fredag 24. september