Luk

AZ Alkmaar videre efter drama

| Europa League | 6 kommentarer
AZ Alkmaar videre efter drama
Foto: Getty Images

Der var fem mål og to røde kort, da AZ Alkmaar slog Antwerpen ud af kvalifikationen til Europa League.

Det første opgør i Holland endte 1-1, og aftenens kamp i Belgien skulle vise sig at blive lige så tæt som den første kamp.

Hjemmeholdet blev allerede i første halvleg reduceret til ti spillere, da Mbokani modtog to gule kort på to minutter.

På trods af at være en spiller i undertal, var det alligevel Antwerpen, som bragte sig i front, da Didier Lamkel Ze scorede til 1-0 med et kvarter tilbage af kampen. Han fejrede dog scoringen ved at tage trøjen af, og dermed modtog også han sit andet gule kort.

Dermed skulle Antwerpen forsøge at forsvare deres 1-0 føring hjem med to spillere i undertal i kampen sidste kvarter. Det så ud til at ske, men i overtiden fik Calvin Stengs udlignet for AZ Alkmaar.

Dermed skulle kampen afgøres i forlænget spilletid, og her gjorde hollændernes to ekstra spillere udfaldet. AZ Alkmaar scorede hele tre gange i den forlængede spilletid, og dermed er de klar til gruppespillet i Europa League.


Af Sajeev Shankar

6 kommentarer

spartan 22:21          
Han fejrede dog scoringen ved at tage trøjen af, og dermed modtog også han sit andet gule kort.
Shit en klovn. Tal om at få en hjerneblødning. Den må give godt i bødekassen til julefrokosten
Cruzan 22:28          
Nuvel fodbold bør indeholde passion, men at sælge sit hold på den måde efter at været kommet foran 1-0 og allerede være en mand i undertal. Hvis man slå op udtrykket "at sælge sit hold" vil der stå navnet Didier Lamkel Ze. Også den måde har fejerede sit røde kort på med trøjen må give en stor deponering i klubbens bødekasse.
londerzeel 22:50          
Han tog ikke sin trøje af han fejrede målet uden for banen fik sit andet gule kort af en sindsyg svag dommer derefter tog han sin trøje af og forlod banen
SotD 09:47          
Mbokani var totalt overtændt i indledningen. De to gule kort han får er begge hjerneblødninger. Først river han sin oppasser omkuld ved at holde ham i halsen, i jagten på en høj bold han umuligt kan nå, og kort efter stempler han en mand på anklen ved sidelinjen (langt nede på modstanderens banehalvdel) efter en ufarlig pasning op ad fløjen.

Imellem de to gulve kort (Ja man skulle ikke tro det kunne lade sig gøre), vinder han også bolden retur i et tvivlsomt genpres, hvor en streng dommer godt kunne have fløjtet et frispark og givet et gult kort. Så han var i dén grad med til at sælge holdet...

Efter små 50 minutter bliver Antwerpen snydt for et frispark på kanten af feltet, da forsvareren holder ham hele vejen i en løbeduel. Antwerp-spilleren forsøger dog at filme sig til et straffe efterfølgende. Målmanden samler op, og løber med bolden. Lamkel Ze løber direkte ind i målmanden og smider sig teatralsk. Det får han sit første gule kort for... Fuldstændig tumpet lavet.

Derefter scorer han så og løber ud til fansene og hopper op på et stålhegn til dem, hvorefter han lunter tilbage på banen og får et gult kort. Dommeren kan formentlig godt give ham det, men det virker helt sort... Skulle jeg vurdere årsagen er det nok for en kombination af usportslig optræden og tidsudtræk. Han scorer målet efter 72:17 og er først tilbage på banen igen 73:30. Det virker dog ikke som en overdreven jubelscene, eller tid brugt på at fejre en vanvittig vigtig scoring.

Herefter bliver det spil til ét mål, og det er vel egentlig imponerende at de formår at holde AZ fra scoring indtil overtiden - omend en vanvittig bitter måde at tabe på.

Skulle jeg kaste sorteper ville det ske til hhv. Mbokani og dommeren, og ikke så meget til Lamkel Ze, omend det første gule kort var usandsynlig dumt.
GameOn 09:51          
Det er måske fordi han hopper op i hegnet, det er vist ikke tilladt, jeg kan kan huske at Zeca fik en advarsel for det samme, vistnok mod Atalanta sidste år.
Söderbröderglöder 11:41          
Nomvethe fik også sit andet gule for at hoppe op i hegnet efter sin scoring, da AaB spillede i Gent tilbage i 07/08.
Tirsdag 17. september
Mandag 16. september