Luk

B 93 og Holbæk sikret ny sæson i 2. division

| 2. Division | 8 kommentarer

B 93 vandt 2-0 over Avedøre og reddede derfor definitivt sit eget og Holbæks liv i 2. division Øst. Holbæk spillede 2-2 mod HIK, Frem slog Svebølle 3-0, mens Nykøbing FC fik nedlagt allerede oprykkede Helsingør med 1-0.

Toppen af 2. division Øst er allerede afgjort, men i bunden er der stadig en direkte nedrykningsplads og en playoff-plads at spille om.

Det bliver imidlertid ikke B 93 og Holbæk, der kommer med i den kamp. B 93 slog nemlig Avedøre med 2-0 på udebane på mål af Oliver Drost i første halvleg og et sent mål af Olcay Senoglu.

Den sejr sikrede ikke kun B 93 en ny sæson, men også Holbæk, der spillede 2-2 mod HIK efter en hæsblæsende afslutning med tre mål i løbet af de sidste ti minutter.

Til gengæld betyder Avedøre-nederlaget, at klubben nu er a point med Rishøj i kampen om playoff-pladsen - men Rishøj har bedre målscore, og Avedøre ligger derfor til direkte nedrykning inden den sidste kamp mod topholdet Frem.

FC Helsingør har allerede sat sig på rækkens førsteplads og rykker dermed op i 1. division. I næstsidste runde blev det så til et 1-0-nederlag hjemme mod Nykøbing FC, der havde Mathias Olsen som matchvinder efter 17 minutter.

Endelig bankede Frem allerede nedrykkede Svebølle med 3-0.


Af Jonas Lund
Onsdag 20. januar
Tirsdag 19. januar