Luk

B93 får klubikon som assistenttræner

| 2. Division | 0 kommentarer
B93 får klubikon som assistenttræner
Foto: Christian Midtgaard

B93 ansætter klubikonet Emil Dyre som assistenttræner for Thomas Nørgaard.

B93 har hyret den tidligere Lyngby-træner Thomas Nørgaard, og nu har 2. divisionsklubben også assistenttræneren på plads.

Valget er faldet på Emil Dyre, der er lidt af et klubikon i B93, hvor han er den spiller med femteflest kampe nogensinde.

Dyre nåede 261 optrædener og 67 mål for Østerbro-klubben, inden han stillede støvlerne på hylden i sommer i en alder af 35 år.

Emil Dyre fik debut for B93 tilbage i 2004 og nåede siden forbi Fremad Amager, HIK, Lyngby og Frem i sin aktive karriere.


Af Sara Margren
Lørdag 18. januar