LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

B93-træner: Fundamentet skal på plads

| 2. Division | 0 kommentarer
B93-træner: Fundamentet skal på plads
Foto: B93

Infoboks

B93 - Middelfart
2. Division Oprykningsspil (27/04)
bet365 2,45 3,50 2,55
NordicBet 2,45 3,55 2,55

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Advertisement
B93 vandt i foråret nedrykningsspillet. Det er ifølge B93's træner en præstation, der skal bygges videre på. 

I denne uge starter 2. division op efter sommerpausen. I den anledning tager bold.dk turen rundt til de 24 klubber til en snak om, hvad klubberne forventer sig af den nye sæson.

Lørdag sparkes Gruppe 1 i gang og her befinder B93 sig.

Klubben fra Østerbro missede i sidste sæson oprykningsspillet, men vandt til gengæld nedrykningsspillet. Spørger man B93's træner Morten Rutkjær betyder forårets succes dog ikke nødvendigvis, at der skal oprykningsspil til før, at den kommende sæson kan betegnes som en succes.

- Vi har ingen konkret målsætning om oprykningsspil. Ambitionen for sæsonen er, at vi skal bygge klubben op og skabe et solidt fundament. Klubben skal bygges ordentligt, så den kan blive stærkere, siger cheftræner Morten Rutkjær til bold.dk.

B93 er traditionelt set en talentfabrik, og igen i dette transfervindue har B93 oplevet, at de har måtte sige farvel til en række talentfulde spillere. Alligevel mener Morten Rutkjær dog, at opstarten har været positiv.

- Vi har haft en opstart, hvor nogle af vores U-landssholdspillere blev hentet til større klubber. Det skulle vi selvfølgelig lige bearbejde, men jeg synes, at vi er kommet rigtig stærkt igennem det, og vi har trænet rigtig godt, vurderer Morten Rutkjær.

Den traditionsrige klub har blandt andre mistet sidste sæsons topscorer Oliver Drost, men ifølge B93-chefen står der dog nye spændende unge spillere på spring for at gribe deres chance.

- Vi skal ikke ud og finde en ny Oliver Drost. Vi har en masse unge spillere, der har stået og trippet for at få chancen, og dem tror vi på.

B93 sparker sæsonen i gang på lørdag, når Brønshøj kigger forbi Østerbro Stadion. Brønshøj var i sidste sæson tæt på at rykke op, og det er da også en svær første kamp for B93.

- Det er en rigtig svær kamp at lægge ud med. De har et rigtig godt hold, og de kommer med en masse fart og erfaring. Jeg har dyb respekt for Brønshøj og deres dygtige træner, siger Rutkjær, inden han vurderer, at forårets nedrykningsspil måske betyder, at spillerne skal bruge lidt tid på at komme op i gear igen.

- Vi mødte i nedrykningsspillet nogle lidt dårligere hold, end vi kommer til nu. Så vi skal nok lige op i gear og vende os til tempoet igen.

B93 har i opstarten slået Grønland og Roskilde KFUM imens det omvendt er blevet til nederlag mod Næstved og et uafgjort resultat mod Holbæk.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Frederik Scheuermann

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 25. april
Onsdag 24. april