Luk

Backman: Bedste sejr i min AGF-tid

| 3F Superliga | 4 kommentarer
Backman: Bedste sejr i min AGF-tid
Foto: Getty Images

AGF vandt søndag aften 3-0 i Brøndby, og det var anfører Niklas Backman meget stolt over.

En 3-0-sejr på Brøndby Stadion er flot, næsten lige meget hvilket hold man spiller for.

At AGF søndag aften kunne udklassere hjemmeholdet på den måde, fik anfører Niklas Backman til at se stort på svensk beskedenhed.

- Det var den bedste sejr i min tid i AGF, og så på Brøndby Stadion. Vi står rigtig, rigtig godt defensivt, og vi er farlige offensivt, sagde Backman efter kampen til TV3+.

Backman havde på grund af en håndskade til Jesper Juelsgård fået Frederik Tingager ved sin side i centerforsvaret, men det var ikke nødvendigvis derfor, at defensiven var så solid, mente svenskeren.

- Det handler om at arbejde hårdt for hinanden, give positiv energi til hinanden. Selvom der kommer en dårlig clearing, så har man en positiv fornemmelse i kroppen, sagde AGF-anføreren om samarbejdet i forsvaret. 


Af Thor Carlskov
Søndag 15. september
Lørdag 14. september