Luk

Baden sikrede et point til Vitesse i Holland

| Æresdivisionen | 1 kommentar

Nikolai Baden Frederiksen kom på tavlen for Vitesse, som fik et enkelt point i opgøret mod Sittard i Æresdivisionen.

Der var to danskere med fra start for Vitesse lørdag aften mod bundholdet fra Sittard. 

Jacob Rasmussen startede i forsvaret, mens Nikolai Baden Frederiksen startede på toppen.

I sidste sæson tørnede Baden ud for Tirol, hvor han bombede scoringer på stribe, og den form viste han lidt af i kampen.

Mats Seuntjens havde bragt udeholdet foran efter blot to minutter, og danskeren fik bragt balance i regnskabet efter pausen.

Riechedly Bazoer sendte bolden videre til Baden, som iskoldt satte bolden i kassen til 1-1 med sit andet sæsonmål.

Det blev kampens slutresultat, men andetsteds rullede bolden også i Holland med en dansker på banen.

Mohamed Daramy blev nemlig indskiftet, da Ajax stensikkert slog Groningen med 3-0, hvilket øger forspringet til PSV, der snublede mod Willem II.

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober